Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 150

eksempel på en kirkelig barndomslegende efter Bibelens forbillede, og
fremstillingen fortsætter efter samme linie i det følgende, hvor Olafs
vikingetog, uden at han selv havde planlagt det, men efter Guds be-
stemmelse, fører ham til England.36 Her oplyser Gud i sin nåde denne
voldsmand, hunc tyrannum tam remotum tamque indomitum,37 og lader
ham træffe en eneboer, der forudsiger Olaf hans fremtid som en be-
rømmelig konge, ved hvem et talløst folk skal blive kristnet. Som et tegn
på, at forudsigelsen er sand, skal Olaf få dage efter komme ud for en
hændelse, som eneboeren nærmere beskriver. Fremstillingen er her ganske
parallel med engelens budskab til hyrderne om den nyfødte frelser.
HN går derpå over til at skildre, hvorledes Olaf efter at have mod-
taget dåben sammen med størstedelen af sin hær sejler til Norge, idet
han fører med sig bispen Johannes og præsten Thangbrand, som sendes
videre til Island. Nordmændene omvender sig, tager Olaf til konge og
fordriver Hakon jarl, som myrdes; dennes sønner, Sven og Erik, røm-
mer til Danmark, hvor de modtages med fred af kong Sven. Bisp Johan-
nes med det åndelige, kong Olaf med det verdslige sværd udbreder her-
efter i fællesskab kristendommen til Hjaltland, Orknøeme, Færøerne og
Island.
Størsteparten af stoffet til dette afsnit må HNs forfatter have hentet
fra norrøn overlevering. Hvad beretningen om Olafs dåb i England an-
går kunne HN-forfatteren ganske vist også være underrettet fra Adam,
men måtte dog i så fald have været i stand til udfra sin egen viden at
vælge mellem Adams tre modstridende beretninger om Olaf Tryggva-
sons dåb.38 Navnet Johannes må, som Storm har påvist,39 formodes at
stamme fra Adam, da bispen i den (norsk-)islandske overlevering be-
nævnes Sigurd (dog Oddr: Johannes) og gøres identisk med Olaf den
Helliges biskop. Men også her har HNs forfatter læst Adam med kritik,
for hos denne synes Johannes opfattet som en engelsk missionær, der
sammen med andre kommer til Norge, hvor de blandt andet døber
Olaf.40
var voksen (MHN, p. 113). Det er imidlertid påfaldende, at det netop var i samme
alder, Kristus udførte sin barndoms stordåd: adspørgelsen af de skriftkloge i Jeru-
salems tempel.
36 Påvirkning fra HallfreSs arvedråpa over Olaf Tryggvason synes her sandsynlig.
37 MHN, p. 114.
38 Gesta Hammaburg., p. 97 f.
39 Chria. Videnskabsselskabs Forhandlinger 1875, p. 219.
40 Gesta Hammaburg., p. 98. B: „Alii dicunt olim et tune ab Anglia quosdam
150