Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 152

havde erkendt, at Gud er Herren, og hvem Herren havde ladet finde
nåde for sine fjenders øjne, der havde sluttet en ubrydelig pagt med
svenskekongen om bevarelse af den kristendom, der var plantet i deres
riger, og om udbredelse af den til fremmede folkeslag. Olaf Tryggvason
blev herover vred på Sven og samlede en talløs flåde, hvormed han
leverede danerkongen slag mellem Skåne og Sjælland.
Det er indlysende, at denne beretning i sin helhed var uantagelig for
HNs forfatter. Kun to oplysninger var det i virkeligheden muligt for ham
at overtage: Olafs samling af en stor flåde og stedet for slaget. Men disse
punkter genfindes også i HN. Til Adams classe innumera svarer HNs
copiosam classem og til Adams inter Sconiam et Seland HNs juxta Se-
landiam.42 Da forfatteren i øvrigt vrager Adams fremstilling i denne for-
bindelse, kan det ikke godt antages, at han i forvejen sad inde med viden,
som stred herimod. Hvis Ari har angivet stedet for Olaf Tryggvasons fald,
må det følgelig antages, at han har udtalt sig i overensstemmelse med
Adam af Bremen. Den meddelelse om stedet for slaget, som Sæmundr
synes at have bragt (jvf. ovenfor, p. 25), har HNs forfatter næppe kendt.43
Adams oplysning om det dansk-svenske missionsforbund kunne HN-
forfatteren naturligvis ikke billige; men tillige fandtes der hos Bremer-
historikeren en angivelse af årsagen til Olafs tog, som langt bedre lod sig
forene med den norske forfatters synspunkter, dette så meget mere, som
Adams øvrige oplysninger i denne forbindelse, nemlig at Olaf havde an-
taget kristendommen i England, stemte fortrinligt med, hvad HN-for-
fatteren må antages at have vidst andetstedsfra. Adam beretter, at Olaf
havde ægtet en dansk kvinde, den højst hovmodige (dette måtte ude-
lades !) Thore, på hvis tilskyndelse Olaf påførte danskerne krig, og dette
motiv kan HNs forfatter således have lånt herfra; men han må dog tillige
have siddet inde med anden viden på dette punkt, thi hans meddelelse
om, at Thyri var kong Svens søster, og at hun tidligere havde været for-
lovet i Venden, findes ikke hos Bremerhistorikeren.44
42 Gesta Hammaburg., p. 100; MHN, p. 117.
43 I øvrigt henviser jeg til mit foredrag på 3. vikingekongres i Reykjavik J956,
hvor jeg blandt andet har forsøgt at give en forklaring på Theodoricus’ henlæggelse af
slaget til ‘Suoln’. ‘The Location of the Fail of Olaf Tryggvason’, Årbok hins islenzka
fornleifafélags, Fylgirit 1958, pp. 63-73.
44 Gesta Hammaburg., p. 98 (kun BC): „[Olaph Thrucconis filius expulsus a
Norwegia venit in Angliam ibique suscepit christianitatem, quam ipse primus in
patriam revexit, duxitque uxorem a Dania, superbissimam Thore, cuius instinctu
helium Danis intulitj."
152