Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 158

svenske kong Olafs søster og hans giftermål med en anden søster sikkert,
som Storm har vist, opfattes som et forsøg på at forene Adams oplys-
ninger med hjemlig tradition.52 Den sidste må også være kilden til ordene
om Olafs hjemfart til Norge på to skibe, mens navnene på de fire bisper,
han da førte med sig, uden tvivl er hentet fra Adam. Med opregningen
af disse fire navne slutter det bevarede HN-håndskrift.
Det har været formålet med den ovenstående analyse at undersøge om-
fanget og karakteren af HNs benyttelse af Adam af Bremen i de histo-
riske afsnit, prøve at forstå den indstilling, hvormed forfatteren må have
mødt sin kilde og herudfra forklare, hvorfor han på talrige punkter
viger af fra Adams fremstilling, ja, det tør vel siges, tager direkte af-
stand fra den. Det er heraf fremgået - hvad der i hovedsagen bekræfter
Gustav Storms opfattelse - at HNs forfatter ved udarbejdelsen af sin
fremstilling må have øst af to hovedkilder. Hovedmassen af hans stof
er hentet fra norrøn tradition, sikkert den engelskorienterede kirkelige
overlevering, men også en tradition, som med stor nøjagtighed gengav
oplysninger, der findes hos skjalde som HallfreSr og Ottarr svarti, samt
måske Halldårr okristni. Der er næppe noget til hindring for, at HNs
forfatter kan have benyttet selve skjaldekvadene, i så fald dog vel
snarest via islandske hjemmelsmænd.53 I hvert fald ét sted synes man
endvidere at kunne spore sympatier hos forfatteren, der viser hen til en
norsk stormandstradition, og det i HN indgående sagnstofs karakter
peger i samme retning.54
HNs anden hovedkilde er Adam af Bremen. Adams fremstilling må
utvivlsomt her opfattes som en gengivelse af dansk tradition, men også
- og for skildringens karakter afgørende - af Hamburgerkirkens syn på
begivenhederne. På dette punkt har HNs forfatter reageret skarpt udfra
sin egen indstilling, og herved er modsætningen mellem de to forfatteres
opfattelse af Olaf Tryggvason fremkommet, mens de med hensyn til
52 Årb. f. nord. Oldk. 1873, p. 363 f.
53 Bjarni ASalbjarnarson, Om de norske kongers sagaer, p. 48, anser det for usand-
synligt, at nordmændene på denne tid havde kendskab til skjaldedigtningen, hvilket
støttes af udsagn fra Theodoricus (jvf. nedenfor, p. 177).
54 Toralf Berntsen, Fra sagn til saga, p. 78, udtaler om dette sagnstof: „Det synes
at være sagnfortælling i overklasse, en overklasse der hadde sterkt lokalpatriotisk syn
ved siden av at den var kirkelig interessert i nogen grad ... I hvert fald hæver disse
sagn sig over det plan Ågrips ligger i . . .“
158