Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 162

Liebermann har fastslået dette stykkes afhængighed af Guillaume de
Jumiéges. Det andet afsnit rummer oplysninger om Knuds og Edmunds
fem kampe i løbet af ni måneder, om Edmunds død en måned efter for-
liget med Knud og om den sidstnævntes overtagelse af hele riget. Som
kilde herfor anfører Liebermann en ukendt oversigt over Englands
historie fra 975 til 1042.64
I det følgende skal HNs forhold til hvert af disse stykker undersøges,
samtidig med at den islandske litteraturs tilsvarende oplysninger tages i
betragtning. Først hertug- og kongerækken i Genealogia ducum Nor-
mannorum, som har følgende ordlyd:
Primus Normanniæ dux Rollo, qui et Robertus in baptismo dictus, regnavit
annis xxx. Willelmus (var. tilf. Longespee) filius ejus annis xxv. Ricardus
senior liv, Ricardus secundus xxx. Ricardus tertius uno, Robertus frater
ejus vm annis. Willelmus Bastardus comes xxx, qui postea fuit rex An-
glorum xxii annis ... Quo mortuo regnavit Willelmus filius ejus pro eo
annis xm ... occiditur venando sagitta. Gui successit Henricus frater ejus
et regnavit triginta sex annis. Hic erat pastor ferarum et custos nemorum,
quem Merlinus Ambrosius „leonem justitiæ“ in Historia regum nominavit;
fecit enim justitiam et judicium in terra.
Sammenligner man denne genealogi med HNs tilsvarende afsnit (af-
trykt i tillægget), vil man se, at holdepunkterne for antagelse af en
nærmere tilknytning mellem de to værker er yderst svage. HNs anven-
delse af tilnavnene longosped og bastardus peger ganske vist mod nor-
manniske forbilleder,65 men kun i al almindelighed. Der kan ikke på
grundlag heraf drages slutninger om HNs afhængighed af netop den
anførte kilde.
Tungere vejer HNs omtale af Merlinspådommen om Henrik I: iste
(Wilelmus bastardus) genuit Wilelmum rufum et Henricum fratrem ejus,
qui in prophetia Merlini regis leo justitiæ prænominatus est. Det vil dog
bemærkes, at HN har betydningsfulde afvigelser fra genealogiens til-
svarende bemærkninger. HN omtaler Merlin som rex, hvilket savner
sidestykke i andre kilder overhovedet. Storm nævner som en mulighed, at
regis i HN kunne være en fejl for genealogiens in Historia regum (o:
64 F. Liebermann, Die Gesetge der Angelsachsen III, p. 342 ; jvf. Vber die Leges,
p. 24, hvor affattelsestiden for dette „Geschichtsabriss" bestemmes til o. 1050.
65 Storm i MHN, ad loc. (p. 91).
162