Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 164
Ragnvald fik nemlig ifølge sagaen overdraget Hjaltland og Orknøeme
af Harald Hårfager som erstatning for tabet af sønnen Ivar, der var
faldet på Haraids tog til øerne. Om Rolf findes i Orkn. kun enkelte be-
mærkninger, navnlig forklares hans tilnavn. Om hans efterkommere
gives derimod kun den almindelige oplysning, at Rouen-jarierne og de
engelske konger stammer fra ham.
Fagrskinna (p. 296) bringer derimod, med udgangspunkt i Harald
Hårderådes fald i England, en fuldstændig slægtsrække fra Vilhelm
Erobreren tilbage til Ragnvald Mørejarl. Om Rolf oplyses kun, at han
erhvervede Normandiet, og at han og hans efterkommere herskede der.
Hans tilnavn anvendes, men uden forklaring.
Den store saga om Olaf den Hellige (p. 51 f.) omtaler de norman-
niske hertuger i forbindelse med Olafs hærgninger i Frankrig. Slægts-
rækken opregnes fra Vilhelm og Robert tilbage til Rolf. Om Rolf gives
adskillige oplysninger: han vandt Normandiet, hans forældre nævnes,
hans tilnavn forklares, og hans strandhug i Viken omtales såvel som
Harald Hårfagers heraf følgende vrede og Rolfs moders forbøn for søn-
nen (et vers citeres her). Dernæst følger en yderligere omtale af Rolfs
tog mod vest, hvor han vinder det rige i Frankrig, som siden er kaldt
Normandiet. Jarlerne her er hans efterkommere. Der afsluttes med en
omtale af de normanniske hertugers vedvarende venskabelige indstilling
overfor de nordmænd, som kom til Normandiet.
I Heimskringla kommer de normanniske hertuger to gange på tale. I
Harald Hårfagers saga (Hkr. I, p. 128 ff.) berettes, i nær tilknytning til
Orkneyinga saga, om Haraids tog til Hjaltland, Orknøeme m. v. I denne
forbindelse nævnes også Ragnvald Mørejarl og Rolf, hvis tilnavn for-
klares. På ganske samme måde som i OH omtales dernæst Rolfs hærg-
ning i Viken og de deraf følgende begivenheder. Rolf får et stort jarle-
dømme i Frankrig, og dette kaldes siden for Normandiet. Af Rolfs æt er
Normandiets jarler kommet. Disse opregnes frem til Vilhelm Erobreren;
fra ham stammer alle de engelske konger.
Anden gang omtaler Hkr. (II, p. 26 f.) de normanniske hertuger i
samme forbindelse som OH og i nærmeste tilknytning til denne. Også
i Hkr. føres slægtsrækken tilbage fra Vilhelm og Robert til Rolf. Fra
denne stammer jarlerne i Normandiet, og disses venskab overfor nord-
mændene omtales med omtrent samme ord som i OH.
Knytlinga saga (p. 38 f.) nævner de normanniske hertuger i sammen-
hæng med omtalen af Knud den Stores ankomst til England og hans
164