Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 165

ægteskabsindgåelse med Emma, Æthelreds enke. Hertugrækken føres som
i OH og Hkr. II tilbage fra Vilhelm og Robert til Gange-Rolf, som
vandt Normandiet; det nævnes, at Rolf var søn af Ragnvald Mørejarl.
Vender vi os herefter til HNs tilsvarende skildring finder vi en række
lighedspunkter mellem dette skrift og de islandske værkers meddelelser.
Nogle vikinger, afkom af Ragnvald, der omtales som robustissimus prin-
ceps, krydser Sulendhavet og lægger øerne under sig. Herfra hærger de
England, Skotland og Irland. Blandt disse vikinger er Rolf, som ifølge
HN erobrede Rouen ved en nærmere beskrevet krigslist. Hele landet til-
falder Rolf og hans mænd og får efter dem navnet Normandia. Rolf
gifter sig med den afdøde greves enke, og herfra skriver sig den norman-
nisk-engelske hertug- og kongeslægt, som føres frem til Henrik I. Af-
slutningsvis omtales Rolfs krig mod friserne og hans drab ved svig.
En række af disse oplysninger i HN er uden sidestykke i andre kilder.
Fortællingen om Rolfs krigslist har et modstykke i beretningen om danske
og irske vikingers angreb på Sydfrankrig i 1019 og om Olaf den Helliges
hærgning i Bretagne 1013, men om Rolf fortælles historien ingen andre
steder. Heller ikke Rolfs giftermål med den grevelige enke eller hans død
for svigefuld frændehånd er omtalt i andre værker - begge dele er i
øvrigt historisk ukorrekt.67
Andre bemærkninger i HN udviser imidlertid slående lighed med de
islandske skrifters fremstilling. Denne overensstemmelse skal i det føl-
gende søges nærmere bestemt, og samtidig vil det være nødvendigt at
undersøge de islandske værkers indbyrdes slægtskab på dette punkt.
Fagrskinnas fremstilling opfatter Indrebø68 som en kodifikation af
mundtlig tradition. Fgsk. anfører i denne forbindelse tre vers af Torf-
Einarr, og efter Indrebøs opfattelse har Rouen-jarlernes slægtsrække og
fortællingen om deres slægtskab med Møre-jarlerne og Orknø-jarleme
knyttet sig til disse vers: „I di forfattaren bokførde prosasegnene, tok
han versi med.“ Torf-Einars vers kendes ganske vist også fra Orkneyinga
saga, men der er ikke grund til at antage, at Fgsk. henter sit kendskab
til dem fra denne kilde. Med andre ord: Indrebø mener ikke at kunne
påvise nogen skriftlig kilde for Fgsk. på dette sted. Indrebøs opfattelse
er ifølge sagens natur en påstand og intet mere. At jarlerækken skulle
have holdt sig i traditionen i tilknytning til Torf-Einars vers, er ren gæt-
67 H. Koht i Den eldste Noregs-historia, p. 23 f.
68 Fagrskinna, pp. 105 og 107.
165