Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 167

Storm at antage, at Snorri har lånt den herfra.71 De i Hkr. I yderligere
meddelte oplysninger om Ragnvald jarls sønner kan være lånt fra
Orkneyinga saga. Hkr.s Rggnvaldr jarl åtti ok frillusonu (I, p. 1314)
finder et verbalt overensstemmende modstykke i Orkn. (jvf. tillægget),
og hele fortællingen om Harald Hårfagers togt til Atlanterhavsøerne viser
nær overensstemmelse i de to værker. Hkr.s fremstilling på dette sted
kan altså opfattes som en kombination af Orkn.s og Fgsk.s oplysninger,
men da det må anses for rimeligt at antage en fælles kilde som basis for
Fgsk.s og Mork.s fejlagtige anbringelse af tilnavnet lougha ipe-langaspiot,
kan slægtskabet mellem Fgsk.s og Hkr. Fs jarlerækker lige så godt bero
på, at begge er hentet fra den samme kilde, som forelå for Mork.
Jeg vender mig derpå til slægtsrækkerne i OH, Hkr. II og Knytlinga
saga. Disse adskiller sig alle fra de ovenfor nævnte ved at udelade Vil-
helm Erobreren, medens de til gengæld anfører dennes farbroder og
navne. Fra denne Vilhelm og Robert, som her anføres korrekt, følges
slægten tilbage til Ragnvald Mørejarl. Afvigende er kun betegnelsen for
Rolfs søn, som i Hkr. II og Kn. korrekt kaldes Vilhjdlmr langaspjot,
men i OH RoSbert langaspiot. Nordal har inddraget denne afvigelse i
sin undersøgelse af forholdet mellem OH og Hkr. og bemærket følgende
herom:72 „OH har en dobbelt fejl: den lader Ganger-Rolvs søn hedde
Robert istf. Vilhelm og henfører tilnavnet langaspjot til en Robert istf.
til en Vilhelm. Hvad er her sandsynligere end at OH er den ældste?
Dens fejl er forbedret noget i Hkr. I og helt rettet i Hkr. II, den anden
udgave af OH.“ Denne argumentation er det mig ikke muligt at følge.
Hvad vil det sige, at Snorri har „forbedret1' i Hkr. I og II? Svaret må
fornuftigvis være, at Snorri her følger en anden kilde, som han fore-
trækker fremfor sit eget tidligere værk. Hvad Hkr. I angår må der som
omtalt antages direkte benyttelse af Fagrskinna fra Snorris side eller be-
nyttelse af en for Hkr. I og Fgsk. fælles kilde, men for Hkr. II’s ved-
kommende kommer denne kilde ikke i betragtning. Snorri må ved af-
fattelsen af slægtsrækken i Hkr. II have benyttet en anden kilde, som
han har foretrukket fremfor alle andre, og på grundlag heraf rettet
RoSbert til Viljålmr, eller, hvad der ikke er meget forskelligt herfra:
såvel OH som Hkr. II må bero på en nu tabt kilde, som Hkr. II gen-
giver korrekt, medens OH har en afskrivningsfejl.
71 G. Storm, Snorre Sturlassons Historieskrivning, p. 78.
72 S. Nordal, Om Olaf den Helliges Saga, p. 179.
167