Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 168

Inddrager vi nu Knytlinga saga i betragtningen, ses det straks, at Kn.s
slægtsrække er identisk med rækken i Hkr. II. Denne eller en for Hkr. II
og Kn. fælles kilde har altså været lagt til grund. Betragter man navnene
på Æthelreds og Emmas sønner, som i denne forbindelse anføres i såvel
OH og Hkr. II som i Kn. (i den sidste med afvigende disposition - jvf.
tillægget), ses det, at Kn. har nøjagtigere underretning, end det er
muligt at erhverve i Hkr. Først og fremmest kender Kn. sønnernes nøj-
agtige rækkefølge, og desuden meddeles kun her Edmunds tilnavn enn
sterki. Men i øvrigt er navnene de samme fire. Man kunne udarbejde
OH-Hkr. IEs sønnerække med Kn. som kilde, men det modsatte er ikke
muligt. Hvad de engelske kongesønner angår må altså en fælles kilde
ligge til grund for OH-Hkr. II og Kn. For selve jarlerækkens vedkom-
mende kan noget tilsvarende på grund af den fuldstændige identitet ikke
direkte bevises, men da alle de omtalte oplysninger står i nær indbyrdes
sammenhæng, forekommer det mig sandsynligst, at der også her er tale
om fælles kildebenyttelse og ikke om Kn.s direkte brug af Hkr. II.
Resultatet af sammenligningen mellem de islandske værkers jarle-
rækker er altså følgende: i) Mork.-Fgsk. må antages at bygge på en
fælles nu tabt kilde, som også Hkr. I kan have benyttet. 2) OH-Hkr. II-
Kn. må ligeledes anses for bygget på en fælles nu tabt kilde, men denne
er forskellig fra den af Mork.-Fgsk. (-Hkr. I) benyttede.
Vender vi os endelig til jarlerækken i Historia Norvegiæ, ser vi, at der
her er tilknytning til begge de ovenfor omtalte grupper. Som Fgsk.-Hkr. I
medtager HN Vilhelm Erobreren (og som tidligere nævnt også Vilhelm
Rufus og Henrik I), hvilket dog ikke vejer tungt. Rolfs søn angives
derimod som i Hkr. II-Kn. fuldt korrekt som Wilelmus cognomento
longosped. I sin nuværende skikkelse omtaler HN derimod ikke Robert,
Erobrerens fader, men tillægger i stedet bedstefaderen Rikard pater-
niteten. Da HN i øvrigt er velunderrettet om disse slægtskabsforhold, er
dette højst besynderligt, og jeg nærer derfor ingen betænkelighed ved
med Storm at udfylde den nu bevarede HN-tekst med habuit filium
Robertum, qui (jvf. tillægget). En forglemmelse af disse ord under af-
skrivning er naturligvis let tænkelig. Roberts broder, Vilhelm, vil der-
imod ikke med nogen ret kunne indføjes i HNs række, som kun med-
tager den lige mandslinie fra Ragnvald jarl til Henrik I. Alene af denne
grund er det utænkeligt, at OH-Hkr. II-Kn. har hentet oplysninger fra
HN. Den fælles kilde, som kan påvises for Hkr.s og Kn.s omtale af kong
Æthelreds sønner, og som formentlig også ligger til grund for jarlerækken