Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 172
sig selv ikke egnet til at pege mod nogen bestemt kilde, men anderledes
forholder det sig med de mere detaljerede oplysninger om kampene i
England, som HN har fælles med den ovennævnte kortfattede oversigt
over Englands historie 975-1042, der af Liebermann er dateret til ca.
1050. Overensstemmelserne vil fremgå af det følgende paralleltryk:
Liber de legibus
Hoveden II, p. 235
Post Aldredum vero Eadmundus fi-
lius ejus regnavit fere novem mensi-
bus, in quibus viriliter contra Dano-
rum regem Chnutum quinquies di-
micavit. Ultimo vero bello peracto
concordes invicem effecti sunt; reg-
numque per dimidium diviserunt et
[una] medietas Angliæ [Chnuto] et
altera medietas cessit Ædmundo, eo
tenore, quod si quis eorum alterum
superviveret, regnum superstes totum
possideret; Firmatis igitur taliter,
universis Angliæ primatibus assen-
sum præbentibus inter se conventio-
nem factam, post mensem Edmun-
dus de hac luce, proh dolor! subtra-
hitur. Chnutus vero inde totum reg-
num suscepit Angliæ regnavitque
fere octodecim annis.
Historia Norvegiæ
MHN, p. 122 f.
Post captam Lundoniam contra re-
gem Edmundum quinquies in ix
mensibus fortissime pugnaverunt;
demum defessis utrisque reges, scili-
cet Edmundus et Canutus, tale inter
se pactum statuerunt, ut dum vive-
rent ambo insulam æque regerent,
sed qui superstes fieret, totam tene-
ret.
Tune eum regnasset mense uno, præ-
sente luce privatur Edmundus, to-
tumque regnum possedit Canutus;
qui duxit matrem defuneti socii...
Imidlertid er HN langtfra det eneste værk indenfor den norrøne
historiske litteratur, som viser tilknytning til denne engelske kilde. Det
samme gælder Den legendariske saga om Olaf den Hellige, Olaf den
Helliges saga i Flateyjarbåk (Styrmir), tilføjelsen til Jomsvtkinga påttr
i Flateyjarbåk og Knytlinga saga.75 I de tre første af disse kilder omtales
de fem kampe i løbet af ni måneder, og det sker i nærmere overensstem-
melse med den engelske oversigt, end tilfældet er i HN. I HN er det
Knud og Olaf, der kæmper mod Edmund, men i de øvrige fremstillinger
75 Olafs saga hins helga, p. 9; Den store saga om Olav den Hellige II, p. 745;
Flateyjarbåk I, p. 205 ; Sggur Danakonunga, p. 48.
172