Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 173

er Olafs deltagelse uomtalt på dette sted, ja hos Styrmir og i Jåmsvikinga
£>åttr er begivenheden ligefrem set fra engelsk synspunkt, og det oplyses
her som i den engelske kilde, at de ni måneder var Edmunds hele re-
geringstid, hvad HN ikke nævner:
Styrmir
Jatmundr uar konungr ix manudu
ajseim atti hann .v. orrostur vid Knut
Sueins son ...
Jåmsvikinga pattr
... eftir Jjetta var Jatmundr til kon-
ungs tekinn j Einglande. hann var
konungr .ix. manudu. a Jieim tima
hade hann .v. orrustur vid Knut
Suæinsson.
I Den legendariske saga hedder det om forliget mellem kongerne: En
sidan gengo rikis menn a millum pæirra oc sætto pa. En pat var at sætt
at hvar pæirra skillSi haua hælming lannz vid annan. En sa pærra er
længr lif di skilldi æignazt allt ængland. Tilsvarende beretter Knytlinga:
på foru menn d millum peirra ... ok ... var sætt gpr millum peirra, svd
at skipta skyldi i helminga landi med peim ok hafa halft riki hvarr, medan
peir lifdi, en ef annarrhvarr andadiz barnlauss, pa skyldi sa taka alt rikit
med frjalsu, er eptir lifdi ... Det vil ses, at de islandske fremstillinger
også på dette punkt står den engelske oversigt nærmere, end HN gør, og
det er følgelig udelukket, at de islandske værkers slægtskab med Liber
de legibus kan bero på benyttelse af HN som kilde.
Derimod er det muligt at udlede alle de meddelelser i HN, som viser
slægtskab med den engelske oversigt, af de nævnte islandske skrifter.
Meddelelsen om, at Edmund døde en måned efter forliget med Knud,
genfindes både i Den legendariske saga, hos Styrmir og i Jomsvikinga
Joattr, og de sidste linier i det citerede afsnit af Liber de legibus har et
modstykke, omend med afvigende angivelse af regeringstiden, i Den
legendariske sagas bemærkning (p. 930): En sidan tok knutr enn riki
allt ængland. Oc red firir fiora vætr oc xx, og i den hertil svarende op-
lysning i Jomsvikinga Joåttr: eftir pat pdladizst Knutr allt Æingland ok
red pui fiora vetr ok .xx. Da nu direkte benyttelse af de omtalte islandske
fremstillinger fra HN-forfatterens side er udelukket, idet de alle er væ-
sentligt yngre end HN, bliver den eneste mulige forklaring på de nor-
røne værkers slægtskab med det engelske skrift at antage fælles benyt-
telse - direkte eller indirekte - af en nu tabt kilde, som snarest har været
affattet på norrønt sprog. Overensstemmelsen mellem formuleringen i
173