Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 175
V
THEODORICUS MONACHUS
Medens Historia Norvegiæ først blev bekendt ved Munchs opdagelse
i 1849, har værket Historia de antiquitate regum Norwagiensium af
Theodoricus monachus været tilgængeligt for forskningen siden 1620’
erne. Ved denne tid fremdrog Lubeck-rektoren og -bibliotekaren J. Kirch-
mann et middelalderhåndskrift, som indeholdt dette værk ved siden af
skriftet Historia de profectione Danorum in Hierosolymam. Kirchmann
planlagde en udgivelse og tog afskrifter til dette formål, men han døde,
inden planen var virkeliggjort. Først sønnesønnen B. C. Kirchmann fik
1684 værket gennem trykken. Næste udgave skyldtes Suhm, som udgav
Theodoricus i Scriptores rerum Danicarum (V, pp. 311-41) på grund-
lag af en afskrift fra Langebeks hånd efter AM 98 fol., der atter synes
at være afskrevet efter en af J. Kirchmanns afskrifter. Begge disse ud-
gaver var selvsagt højst mangelfulde, og først med Gustav Storms frem-
læggelse af værket i Monumenta historica Norvegiæ, pp. 1-68, rådedes
der bod herpå. Foruden B. C. Kirchmanns udgave (K) og det ama-
magnæanske håndskrift (A) benyttede Storm J. Kirchmanns optegnelser
i Det kgl. Bibliotek, København, Kallske samling no. 600 (B), og et
håndskrift i Uppsala universitetsbibliotek, De la Gardieske samling no.
32 (S), som skyldes Stephanus Stephanius og vistnok har en ældre af-
skrift af J. Kirchmann efter den nu tabte original som forlæg.1 Efter
fremkomsten af Storms udgave er endnu to vigtige håndskrifter blevet
fremdraget. Det ene (M) er det manuskript, som J. Kirchmann havde
forberedt til trykning, og som af sønnesønnen sendtes til Amsterdam.
Det opbevares nu i Det kgl. Bibliotek, København, Thotts samling no.
1541 4to.2 Det andet håndskrift (L) er en afskrift fra J. Kirchmanns
1 Således Gertz i Script, min. II, p. 450 ff. Storm (MHN, p. V) anså Stephanius’
original for et selvstændigt, af J. Kirchmanns original uafhængigt håndskrift.
2 Gertz, op. cit. II, p. 447.
175