Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 182

Ydermere henviser Th. udtrykkelig til sin kilde, nemlig Historia JVorman-
norum, dvs. Gesta Normannorum ducum af Guillaume de Jumiéges, og
det gøres på en måde, som efterlader det bestemte indtryk hos læseren,
at det her drejer sig om Th.s egen opdagelse: sed et ego legi - „men jeg
for min del har også læst ..Det synes herefter kun muligt at forklare
slægtskabet mellem Historia de antiquitate regum Norwagiensium og
Passio Olavi derved, at Th.s værk har været Passios forfatter bekendt.
Denne sidste har da suverænt sammensmeltet de to traditioner, således
som det måtte gøres i et helgenlevned. Her ville videnskabelige over-
vejelser ikke være på sin plads.28
Om den skriftlige kilde, som Th. selv benævner Catalogus regum Nor-
wagiensium, formodede Storm, at den havde begyndt med Olaf den Hel-
lige, „siden Thj. tidligere kun citerer Islændingerne“ ,29 ASalbjarnarson
har hævdet, at Cat. reg. Norw. ved at tillægge Knud, Sven og Hakon 5
års regering i Norge afviger fra såvel Sæmunds som Aris tidsregning,30
og hvad Sæmundr angår er dette uden tvivl korrekt, da Noregs konunga
tal lader Sven Alfivason regere 6 år. Mindre sikker er ASalbjamarsons
slutning med hensyn til Ari, men det er dog et indicium af ikke ringe
vægt, at Snorri tillægger Knud den Store 7 år som hersker over Norge.31
ASalbjamarsons antagelse, at Cat. reg. Norw. har været af norsk op-
rindelse, er derfor rimelig nok. I øvrigt slutter han sig til Storm, omend
28 Skard ((Norsk) Hist. tidsskr. 29, p. 369) udlægger „sed et ego legi in Historia
Normannorum ...“ som „også jeg har læst etc.“, dvs. ligesom Eystein. Th. skulle
herved vise hen til Passio, som var skrevet af ærkebispen. Denne forklaring må dog
anses for usandsynlig, og andetsteds (Theodoricus-oversættelsen, p. 25) har Skard da
også samme udlægning som den ovenfor givne: „men eg for min part har lese i soga
um normannarane etc.“ A. O. Johnsen (op. cit., p. 20 f.) anser Olafs dåb i Rouen for
Th.s egen litterære opdagelse, men mener alligevel, at Th. bygger på legenden, hvis
tekst senere i overensstemmelse med Th. er blevet ændret noget. Denne forklaring synes
dog yderst kunstig. Den her fremsatte opfattelse af forholdet mellem Th.s værk og
Passio Olavi får konsekvenser for Anne Holtsmarks datering af den i Homiliebogen
indeholdte redaktion af legenden til tiden før 1150, dog med en let omarbejdelse i
1160’erne (op. cit., p. 132 f.). Også i Homiliebogen (p. 1093) henlægges Olafs dåb til
Rouen, og i øvrigt må det anses for usandsynligt, at det her optegnede vita har været
Th. bekendt. Derimod berøres hverken legendens indledning eller selve jærtegnene af
forholdet til Th.
28 MHN, p. 44.
30 Om de norske kongers sagaer, p. 5.
ai Hkr. III, p. 12.
182