Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 185

ville finde sig i Eriks og dronning Gunhilds regimente. Erik sejler til
England, hvor han dør. Først derpå - som afslutning - meddeles an-
tallet af regeringsår (MHN, p. 7) : Iste annis tribus regnavit, quorum
duos solus, tertium cum fratre.
Modsat gælder det for Hakon, at hans afstamning og længden af hans
regeringsperiode anføres indledningsvis, og hertil knyttes umiddelbart en
hædrende karakteristisk, holdt i almindelige vendinger (MHN, p. 9) :
Hocun nutricius Halstani, filius Haraldi, regnavit annis viginti quinque.
Hic fuit aspectu pulcher, viribus corporis robustus, animi virtute præstans,
omni populo gratissimus. Disse bemærkninger adskilles kun fra oplys-
ningen om Erik Blodøkses regeringstid ved den indskudte beretning om
Islands opdagelse. Efter denne indledning berettes der om Hakons krig
mod brodersønnerne, herunder om hans fald ved Fitjar.
Større interesse har det at betragte Th.s skildring af Harald Gråfeld,
som indledes med følgende ord (MHN, p. 10) Illo (Hakon) itaque
taliter extincto successit in regnum cum fratribus suis Haraldus gra-
felder, qui cum uteretur consiliis crudelissimæ matris suæ, gentem Nor-
wagicam annis duodecim vehementer afflixit; postea occisus est in Dacia
ab Haraldo quodam ... Haraids hele regering er således tegnet i et kort
rids og afsluttet med hans død. Men herefter uddyber Th. sit emne. Ikke
blot fortælles der nu om de nærmere omstændigheder ved Haraids død,
om den danske konges og Hakon jarls rolle, men dette giver yderligere
anledning til en særlig omtale af forholdet mellem Hakon og Harald
Gråfeld, således at begivenheder under dennes regering nu må omtales.
Herved bringes også Olaf Tryggvason ind i billedet, og hans stamfædre
opregnes som afslutning. Der fremkommer således et brud i Th.s frem-
stilling af Harald Gråfelds regering, hvilket kan tages som et tegn på, at
forfatteren her har benyttet sig af forskellige kilder.
Den første af disse har kunnet meddele Th. antallet af Haraids re-
geringsår og har øjensynlig tillige inspireret ham til den negative alminde-
lige karakteristik af kongens styre. Om denne kilde desuden har meddelt
stedet for Haraids død er mere usikkert. Forfatterens tankerække synes
ganske vist at have været: magtovertagelse - styrets art - regeringstid -
død, men til denne tankegang kunne også en simpel angivelse af regerings-
perioden, parret med et helhedssyn på kongen, inspirere.
Skildringen af Hakon jarls styre i Norge indleder Th. med en omtale
af jarlens overenskomst med den danske konge. Hakon sejlede derpå til
Norge, fordrev Gudrød og solus obtinuit regnum Norwagiæ annis trigin-