Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 187

Tankerækkens elementer er her omtrent de samme, som kunne kon-
stateres ved skildringen af Harald Gråfeld: regeringstid - almindelig
karakteristik af styrets art - død. På det sidste punkt udvides der med
nærmere omtale af omstændighederne herved. Så gives efterfølgernes
regeringstid.
For Olaf den Helliges som for Olaf Tryggvasons historie er kristnings-
arbejdet den altoverskyggende hovedsag, hvorom alt andet samler sig.
Motivet anslås straks, endskønt skildringen i begyndelsen navnlig gælder
det politiske modsætningsforhold til Hakon Eriksson, Sven jarl, Knud
den Store og Sven Alfivason. Herunder omtales også Sven jarls død i
Rusland og Olafs ægteskab med Astrid, ligesom det nævnes, at Magnus
var Olafs frillesøn, og at Hakon, Knuds søstersøn, druknede ved Orkn-
øerne. Skildringens dramatiske højdepunkt er kongens fald ved Stikle-
stad. Det må imidlertid bemærkes, at længden af Olafs regeringstid først
anføres som den endelige afslutning på beretningen om helgenkongen,
efter at Th. ikke blot har omtalt hans fald, men også i en lærd kommen-
tar diskuteret kronologiske problemer og endelig strejfet miraklerne efter
Olafs død. Angivelsen af kongens regeringstid er således fuldstændig iso-
leret fra den øvrige skildring (MHN, p. 44) :
Regnavit autem beatus Olavus annis quindecim, quorum tredecim solus
obtinuit regnum; nam primo anno cum Sueinone filio Hacon mali pugnam
habuit et eum a patria expulit, ut superius meminimus, ultimo vero a
Sueinone filio Kanuti regis Angliæ nec non et Daciæ, de quo satis dictum
est, rebellionem passus est et inquietum fuit regnum. Eidem vero Kanuto
et filio ejus Sueinoni et Haconi nepoti ejus asscribuntur anni quinque in
catalogo regum Norwagiensium.
Det er nu vigtigt at bemærke, at den kommentar, der knyttes til op-
lysningen om længden af Olafs regeringsperiode, ikke uden videre kan
opfattes som et resumé af, hvad Th. tidligere har fortalt. Meddelelsen
om, at Olaf det første år havde krig med Sven jarl, svarer godt nok til
den forudgående beretning, men hvad Olafs flugt angår er det tidligere
fortalt, at kongen flygtede for Knud den Store til Rusland, hvor han
var et år, og at han, da han atter begav sig fra Rusland til Norge, op-
holdt sig endnu et år hos den svenske kong Olaf. Først derefter følger
striden med Sven Alfivason og trøndeme. Alt dette lader sig ikke sammen-
fatte i en bemærkning om, at Olaf den Helliges sidste regeringsår forstyrre-
des af et oprør under Svens ledelse.
187