Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 188

Dette er et betydningsfuldt fingerpeg om, at Th. henter sin viden om
Olafs regeringstid fra en kilde, som er forskellig fra den, der ligger til
grund for hans øvrige beretning (islændingene), og netop i denne for-
bindelse er det, at Th. henviser til Catalogus regum Norwagiensium som
hjemmel for oplysningen om Knud, Sven og Hakons regeringstid, der
knyttes umiddelbart til angivelsen af Olafs. Det synes heraf rimeligt at
slutte, at også antallet af Olafs regeringsår er hentet af Th. i den nævnte
Cat., og at det er denne kilde, der har meddelt, at Olaf havde riget 13
år alene. Fra den øvrige tradition om Olaf, som har været Th. bekendt,
kan denne oplysning ikke stamme. Herfra videre at slutte, at Cat. også
for alle andre her anførte regenters vedkommende har omtalt, hvor stor
en part af deres samlede regeringstid der var enestyre, vil derimod næppe
være tilladeligt.
Th.s beretning om Magnus den Gode indledes med en omtale af den
tiårige kongesøns hjemkaldelse, men optages i øvrigt af kampene mod
Hardeknud, Sven Estridsen og venderne, hvortil omtalen af Harald
Hårderådes ankomst og forholdet mellem denne og Magnus slutter sig.
Stedet for Magnus’ død angiver Th. ikke klart, men antallet af regerings-
år meddeles i et afsluttende særligt afsnit, hvori også en almindelig karak-
teristik af kongen indgår. Dette er så meget mere bemærkelsesværdigt,
som ganske tilsvarende oplysninger indleder den nu følgende skildring af
Harald Hårderåde, således at der herved dannes ét sammenhængende
stykke (MHN, p. 55 f.) :
Iste Magnus filius beati Olavi martyris vir fuit bonitate conspicuus,
lenitate præditus, in re militari strenuus, in rerum publicarum administra-
tione miro callebat ingenio, unde et in congressionibus pæne semper victor
extitit; morum suavitate et liberalitate subjectis omnibus gratissimus fuit.
Hic Magnus regnavit annis undecim, ex quibus quinque utrique regno
præfuit. (Cap. XXVIII:) Post hunc regnavit Haraldus frater beati Olavi
annis viginti, quorum decem et novem solus, unum cum nepote suo Magno.
Hic fuit vir strenuus, in consilio providus, manu promptus, sui tenax,
alieni cupidus, ...
Haraids fald i England indgår naturligt i den følgende skildring, og
årstallet 1066 nævnes uden kommentar i samme forbindelse. Afslutnings-
vis dvæler Th. ved Haraids ungdomsbedrifter, men derpå vender han
tilbage til nederlaget i England for nu med dette som udgangspunkt at
berette om Haraldsønneme Olaf (Kyrre) og Magnus.