Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 190

Ligesom ved overgangen fra Th.s skildring af Magnus den Gode til
omtalen om Harald Hårderåde er der således på tværs af kapitelgræn-
serne dannet et sammenhængende hele, som rummer ensartede oplys-
ninger om de skildrede konger. I det umiddelbart følgende tager Th.
tråden op fra sin tidligere omtale af Harald Hårderådes fald fra hesten,
der varslede denne konges død, og supplerer med en vidtløftig beretning
om de begivenheder, der varslede Karl den Stores død. Det ovenfor ci-
terede afsnit er således fuldstændig isoleret fra den omgivende tekst. At
der for visse af de her givne oplysningers vedkommende er tale om kirke-
lig tradition synes indlysende, og hermed forenes naturligt Th.s selv-
stændige betragtninger som den kirkens tjener han var.
Th.s digression om Karl den Store følges af omtalen af Steigar-Thores
oprør. Denne støtter en vis Sven Haraldsson imod Magnus, som dog
hurtigt sejrer. Umiddelbart efter følger skildringen af Magnus Barfods
talrige krige, herunder også kongens fald i Irland.
Fremstillingen er hermed nået frem til Magnus’ tre sønner Eystein,
Sigurd og Olaf, som straks præsenteres samlet. Sigurds deltagelse i
faderens sidste krigstogt nævnes kort, hvorved forfatteren fortsætter
tankegangen fra den foregående beretning, og dernæst meddeles an-
tallet af regeringsår for hver af de tre brødre. Den tidligt afdøde Olaf
karakteriseres hædrende, og kort efter bliver en lignende omtale Eystein
til del. Sluttelig nævnes denne konges byggevirksomhed, hvilket foran-
lediger Th. til en jævnførelse med kejser Augustus (MHN, p. 63 f.) :
Magnus reliquit tres filios, Augustinum, Siwardum et Olavum. Pergens
in Hybemiam Siwardum secum38 duxerat ad Orcadas. Mortuo patre re-
versus est in Norwagiam et una cum fratribus in regnum sublimatus est.
Olavus tertio anno post patris obitum immatura morte præventus ex hac
luce subtractus est planxitque eum omnis Norwagia eo, quod pro morum
elegantia et suavitate eloquii cunctis gratus extiterat. Post ejus obitum duo
fratres regnum inter se diviserunt. Postquam vero Augustinus tenuerat
regnum annis viginti, rebus humanis decessit, tenuitque frater ejus Siwardus
solus totam Norwagiam annis septem. Augustinus extitit probitate conspi-
cuus, moderatione et prudentia non minus se ipsum quam subjectos regens,
rex pacificus, rerum publicarum diligens administrator, christianæ religionis
adprime cultor, unde et coenobium in honore sancti Michaelis archangeli
juxta Bergensem civitatem, sicut hactenus cemitur, construxit. Ædificia
38 Rettet fra udgavens suum efter Skard ((Norsk) Hist. tidsskr. 32, p. 268).