Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 193

cere kongen som en god eller dårlig regent. Kriterierne for denne pla-
cering er gejstlige. Bibelsk klingende vendinger anvendes (særlig tydeligt
ved Olaf Kyrre og Eystein), og dette kombineres naturligt med Th.s
subjektive bemærkninger (Olaf Kyrre). Af lignende karakter, men dog
afvigende ved de mere præcise oplysninger, er Th.s personligt prægede
bedømmelse af Sigurd Jorsalfarer.
Også de almindelige bemærkninger om Olaf Tryggvasons kristnings-
arbejde, som afsluttes med et bibelcitat, og den stærkt subjektivt farvede
lovprisning af Olaf den Hellige kan jævnføres hermed.39 De to sidst-
nævnte konger indtager dog ifølge deres kongegernings hele art en sær-
stilling i Th.s værk; skildringen af dem er på næsten alle punkter præget
af den gejstlige synsvinkel og må have været det overalt, hvor der blev
fortalt om de to store Olaf’er. Den islandske tradition har her let kunnet
sammensmeltes med den norske gejstlige.
Kun for Olaf Tryggvasons vedkommende er sammensmeltningen dog
fuldkommen gennemført; her gives endog regeringsperiodens længde
indflettet i den almindelige beretning. Men dette skyldes utvivlsomt den
omstændighed, at kongens berømteste krig, den der førte til hans neder-
lag, påbegyndtes i hans sidste regeringsår, således at den relative datering
af begivenheden (indenfor regeringsperioden), som Th. her som andet-
steds har kunnet hente hos islændingene, i sig selv indebar oplysning om
den samlede regeringstid, og der således intet nyt var at tilføje.
Bortset herfra gives imidlertid alle oplysninger om regeringstidens
længde og alle almindelige karakteristikker indenfor afsnit, som står iso-
lerede i Th.s tekst. Konkrete oplysninger om arbejdet for kirken og om
bisættelse findes også altid her. Meddelelse om døden er derimod kun
lejlighedsvis anbragt i disse afsnit (Erik jarl, Olaf Kyrre), og da, som
ovenfor nævnt, let forklarlige som indskud. I de fleste tilfælde gives så-
danne oplysninger i sammenhæng med den almindelige begivenheds-
historie, hvori de oftest indgår som uundværlige led. Heri indgår også
alle nøjere oplysninger om afstamning, om ægteskab, om kongernes alder,
om årstal og om begivenhedernes relative datering indenfor de enkelte
kongers regeringsperioder. Alle disse kategorier af oplysninger må således
antages at hidrøre fra islandske kilder.
De afsnit, der samler oplysningerne om kongernes regeringstid, om
deres stilling til kirken og om kirkens syn på dem, indtager overalt en
39 MHN, pp. 18 og 40 f.
13 Bibliotheca Arnamagnæana xxvi
193