Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 194

isoleret stilling i Th.s værk, således som det er fremgået af den ovenfor
givne gennemgang. Denne isolation kan medføre brud i fremstillingen
(Harald Gråfeld), gentagelser (Hakon jarl) eller modsigelser (Olaf den
Hellige). I flere tilfælde bemærkes det, at de her indeholdte meddelelser
danner afslutningen på omtalen af en konge og indledningen til beret-
ningen om den følgende, hvorved et sammenhængende stykke med ens-
artede oplysninger om to (eller flere) regenter fremkommer. Særlig på-
faldende er dette ved overgangene fra Magnus den Gode til Harald
Hårderåde og fra Harald Hårderådes sønner Magnus og Olaf Kyrre til
Magnus Barfod og Hakon Magnusson. Mærkes skal også overgangen fra
Erik Blodøkse til Hakon Adelstensfostre, hvor dog beretningen om Is-
lands opdagelse skiller. Det afsnit, hvor Catalogus regum Norwagiensium
citeres, rummer oplysninger om såvel Olaf den Hellige som om Knud,
Sven og Hakon.
Da disse isolerede stykker forekommer gennem hele Th.s fremstilling,
må det sluttes, at alle heri givne meddelelser, bortset fra de omtalte ind-
skud, stammer fra en særlig ikke-islandsk kilde. Herved forklares også de
talrige og meget betydningsfulde afvigelser fra den islandske tidsregning,
som Th.s værk udviser helt tilbage til Harald Hårfager. Denne anden
kilde for Th. må ifølge de givne oplysningers art være traditionen ved
ærkebispesædet i Trondheim. Fra denne traditionskreds må imidlertid
også så godt som alle oplysninger og alle synspunkter indenfor disse af-
snit have udspring, thi kun herved forklares det ganske ensartede præg.
Indenfor denne tradition skal der dog antagelig regnes med tre be-
standdele : i) Th.s personlige bemærkninger, 2) mundtlig overlevering
og herskende synspunkter ved ærkebispesædet, og endelig 3) en skreven
kilde, Catalogus regum Norwagiensium, som citeres i et af de her om-
talte afsnit. Fra denne sidste kilde henter Th. utvivlsomt alle sine op-
lysninger om regeringstid og specifikation af denne (eneregering, sam-
regering) samt om de vigtigste slægtskabsforhold (søn af, evt. fostersøn
af, en enkelt gang broder til). Meget taler endvidere for at henregne
oplysningerne om kirkebyggeri og måske bisættelse hertil; dog vil den
almindelige tradition i Trondheims gejstlige kredse også have kunnet
gøre sig gældende på dette område. De for disse afsnit ejendommelige
karakteristikker må derimod anses for dikteret af ærkesædets synspunkter
og deres enkeltheder for Th.s eget værk. Dette står i bedste samklang
med, at Th. på disse steder lejlighedsvis fremkommer med subjektivt
farvede bemærkninger.
194