Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 203

være tiltrængt. Adskillige af de opfattelser, som før fremkomsten af Bey-
schlags værk var almindeligt anerkendte, beroede på temmelig løs ar-
gumentation.
Opgaven for den følgende gennemgang af parallelstederne mellem på
den ene side Ågrip, på den ånde side HN og Th., må derfor i første
række være at afgøre, om disse overensstemmelser tvinger til antagelse af
skriftlig sammenhæng. I bekræftende fald må endvidere slægtskabets art
og de beslægtede afsnits omfang søges nærmere bestemt.10
Allerede ved fortællingen om Halfdan Svartes død i Randsfjorden er der
lighed mellem HN og Ågrip. Ågrip giver dog flere konkrete oplysninger
end den latinske krønike, og om verbal overensstemmelse er der ikke
tale.11 Lige så lidt er dette tilfældet ved skildringen af Harald Hårfager.
Her viser Ågrip snarere tilknytning til Th. ved oplysningen om Haraids
sejr over småkongerne, men dog kun ubestemt.
Større betydning har det at sammenligne HNs og Ågrips opregning af
Harald Hårfagers sønner. Ågrip går ganske vist her udover HN og må
således have kunnet støtte sig på anden tradition, men iøjnefaldende
overensstemmelse mellem de to værker fremtræder dog ved omtalen af
Hakon Adelstensfostre:
Historia Norvegice Ågrip
p. 104 J., p. 2 f.; D., sp. 3
Secundus Hacon, ... annarr Håkon 1 yngsta lagi,
quem Adalstanus rex Anglorum er Ajjalsteinn Englands konungr
sibi in filium adoptavit. tok i sunar staf), ...
10 Parallelstederne er alle aftrykt i Storms udgave af Th.s skrift og HN i Monu-
menta historica Norvegice. Sideangivelserne ved de følgende citater fra disse værker
henviser til denne udgave. I visse tilfælde er Storms rettelser af codex dog ikke fulgt.
Henvisningen ved Ågrip-citateme gælder Finnur Jonssons udgave (cit.: J., p. 00).
Stedvis er navneformerne dog gengivet i overensstemmelse med Dahlerups diploma-
tariske udgave (cit.: D., sp. 00).
11 ASalbjarnarson (Om de norske kongers sagaer, p. 7f.) antager her fælles kilde
for de to værker, idet han i fortsættelse af Berntsen (Fra sagn til saga, p. 64) lægger
vægt på, at to af Ågrip anførte stednavne, Hadaland og Rykinvik, ikke findes i HN.
Anne Holtsmark (Edda XXXVIII, p. 154) bemærker hertil, at „forskjellen er så stor
at man ikke kan ha hatt felles skriftlig kilde“. Således også Beyschlag (Konungasogur,
p. 150 f.). Holtsmarks kritik må anses for berettiget for så vidt som dette parallelsted
i sig selv ikke tillader slutninger om skriftligt slægtskab.
203