Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 204

Endnu vigtigere er omtalen af Harald Hårfagers søn Ragnvald Rykkill
(Retilbein) fra Hadeland, om hvem det berettes, at han var opfødt af en
finnekone (ifølge Ågrip hendes søn), som han slægtede på i trolddoms-
kunst :
Historia Norvegice
p. 104 f.
Rognaldus Recilbein
[qui] a quadam fetonissa in
provincia hatlandia nutritus est
et in eadem arte mira ut nutrix
operatus est.
Agrip
J., p. 3 ; D., sp. 4
Rpgnvaldr reykill,
er sumir kalla Ragnar,
er var sunr finnkono einnar,
er kpllof) var SniofriJ),
dottir Svåsa finnkonungs,
ok brå honom til mojjor sinnar,
var hann kallajDr seijimajir,
bat er spåmajjr,
ok var staj^fastr å Hajsalandi
ok siddi bar ok var kallabr skratti.
Alene bemærkningen ved anførelsen af den dobbelte navneform i
Ågrip viser, at forfatteren her har kunnet øse af flere kilder, og den
parallelle sammenligning med moderen tyder på, at en af disse har væ-
ret HN eller dennes kilde. Dog kan det på dette sted ikke udelukkes, at
forholdet er det omvendte, at HN her bygger på Ågrip. Imidlertid må
Ågrip, som påpeget af Finnur Jonsson, i denne forbindelse have benyttet
en latinsk kilde, thi udtrykket var hann kallapr seipmapr, pat er spdmapr
er kun forklarligt som oversættelse fra latin (f. eks. vocatus est seipmapr,
i.e. propheta) .12 ASalbjarnarson slutter, da bemærkningen mangler i HN,
at den omhandlede passus må stamme fra en for HN og Ågrip fælles
kilde. „Og det kan lett forklares hvorfor den ikke blev optatt i H. N.:
denne er skrevet for en mann som ikke forstod ordet „seiSmaSr“.13
Denne forklaring er imidlertid ikke holdbar. Oversættelsen af ordet
seidmaSr til latin må dog principielt anses for foretaget netop med hen-
blik på læsere, som ikke forstod det norrøne ords betydning, og netop i
HN ville en sådan oversættelse indtage en naturlig plads, parallel med en
række andre forklaringer på norske ord. Valget står således imellem at
12 Arb. f. nord. Oldk. 1928, p. 281 f. Også Anne Holtsmark anerkender (op. cit.,
p. 155), at sønnelisten må have foreligget for Ågrips forfatter på latin. End ikke
Beyschlag afviser dette (op. cit., p. 153, n. toi).
13 ASalbjamarson, op. cit., p. 12.
204