Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 206

fratris et præcipue uxoris ejus
Gunnildar ...
ok allra mest af ropom hennar.
M kvgddo vitrir menn Hokon
aftr x land ...
Ved skildringen af Hakon Adelstensfostre står Ågrip i hovedsagen
selvstændig overfor de latinske krøniker, men af stor interesse er dog en
sammenligning af beretningerne om Hakons dødsslag ved Fitjar pa
Stord. Ågrip fortæller alene om kongens kamp med kæmpen Eyvind og
fortsætter så i nøje overensstemmelse med HN med beretningen om
Gorms og Erlings fald og de øvrige Gunhildsønners flugt. Ved den føl-
gende omtale af Hakons forfølgelse af fjenderne og hans såring svarer
Ågrips fremstilling derimod til Th.s; mærkes må især bemærkningen om
pilen (Th., p. io: sagitta), der hos begge træffer kongen uventet (Th.:
ex improviso, Ågrip: su er engi vissi, hverr skaut).
Derpå nærmer Ågrips fremstilling sig atter til HNs. Som denne ved
Ågrip-forfatteren, at kongen blev såret i overarmen. Endvidere meddeles
det nu, at „det siges“ {pat er sagt), at en dreng efter dronning Gunhilds
onde råd skulle være skyld i kongens død. Dronningens medvirken næv-
ner også Th. i denne forbindelse og med ord, der nøje svarer til Ågrips
(quidam imputant), og om drengens indgriben beretter HN, der imidler-
tid i modsætning til Th. betegner våbenet som et spyd {hasta). Ågrips
ordvalg er her at bemærke. I det afsnit, hvor overensstemmelsen med Th.
er påfaldende, anvendes, svarende til Th.s sagitta, ordet gr (pil til bue),
mens der på det til HN svarende sted tales om skeytit, der foruden en
buepil kan betegne et kastevåben. Overensstemmelsen med henholdsvis
Th. og HN på de to steder bliver derved fuldkommen, men skønt krø-
nikernes oplysninger er indbyrdes modstridende, har Ågrip-forfatteren
undgået at modsige sig selv.
Ved omtalen af drengen må det mærkes, at Ågrip for anden gang
noterer, at kongen blev såret: ok sær pi konunginn, sem åpr sagpi. Gen-
tagelsen er unødvendig, men alligevel, som det ses, forfatteren fuldt be-
vidst. Den forklares ved betragtning af parallelteksten i HN. Netop på
dette sted i fremstillingen bringer HN sin oplysning om kongens bane-
sår, den samme, som Ågrip kort forinden har givet i forbindelse med den
til Th. svarende omtale af forfølgelsen. Ved gentagelsen får dette afsnit
nøjagtig samme disposition i Ågrip som i HN.
Også i den følgende omtale af Hakons død er der nær overensstem-
melse mellem HNs og Ågrips fremstillinger. Dette vil fremgå af den føl-
206