Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Blaðsíða 231

stemmende siges det, at Magnus efterlod sig en søn, Hakon, som Steigar-
Thore fik til opfostring. Dernæst angiver begge Olafs regeringstid:
Theodoricus
p- 57 f-
Idem vero Olavus fratrem habuit,
Magnum nomine; hic præfuit uno
anno solus, dum frater ejus morare-
tur in prædicta expeditione ad
Angliam.
Deinde Magnus paucis supervixit
annis,
relicto uno filio Hacon nomine,
quem suscepit nutriendum vir probus
et inter suos primo loco natus,
Steigarthorer nomine.
Post hoc regnavit Olavus viginti
septem annis, ...
Ågrip
J., p. 42 ; D., sp. 70
En J)å .xii. månajn, er Haraldr var
vestr ok Jaeir fejjgar, J)å réfr sunr
hans fyrir Noregi mejian, så [es]
Mpgnus hét, enn frijsasti ma]rr,
ok skipta Jreir bræjrr ok Olåfr nu
riki sin å mi{)al.
En v£no skiotara, .ii. vetrom sijrarr,
feil Mpgnus å frå ok åtti
sun eftir, Jjann er Hokon hét, ok
var så fenginn Steigarjaori til
fostrs.
En Olåfr réjo einn fyr Noregi .iiii.
vetr ok xx. sijjan, ...
I det følgende er vel overensstemmelsen i disposition mellem de to
værker mindre fuldstændig, men begge giver en karakteristik af Olafs
styre og omtaler hans kirkebyggeri. Det må i denne forbindelse mærkes,
at begge værker nævner, at Olaf den Hellige hviler i domkirken. Af
større betydning er dog det parallelle tilbageblik over Norgeshistorien
siden Harald Hårfager, som i Ågrip følger umiddelbart efter angivelsen
af Olafs regeringstid:
Theodoricus Ågrip
p. 58 J., p. 42 ; D., sp. 70
Nec facile dixerim, aliquem regum ..., ok var um enkis konungs æfi
Norwagiensium feliciori usum impe- eftir Harald hårfagra Noregr i slikri
rio a tempore Haraldi bene-comati farsælo sem um hans daga, ...
usque ad præsens.
Th. taler her, som det ses, i første person; det er forfatterens person-
lige kommentar, der høres. Hos Ågrip derimod fortsættes fremstillingen
i tredie person.
Herefter beretter Ågrip selvstændigt om Olaf i Myklagilde og om hans
død. Kun ved omtalen af bisættelsen er der overensstemmelse med Th.:
231