Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 237

Resultaterne af sammenligningen mellem Ågrip og de latinske krøniker
kan herefter sammenfattes således:
Omfanget og karakteren af overensstemmelserne mellem på den ene
side Ågrip, på den anden side Th. og HN, er af en sådan art, at for-
klaring udfra benyttelse af beslægtede mundtlige traditioner må anses for
håbløs. Herved kan vel sporadiske paralleller forklares - som lighederne
mellem Th. og HN - men ikke omfattende stykker, som er overensstem-
mende i detaillerede, undertiden fejlagtige oplysninger, i disposition og
sætningsbygning, i ordvalg og i særprægede synspunkter.
Blandt parallelstederne mellem Ågrip og Th. er følgende at fremhæve:
Erik Blodøkses og Harald Gråfelds styre efter dronning Gunhilds råd,
Hakon jarls kampe med Gunhild og hendes død (herunder bedøm-
mende bemærkninger om begge), jarlens flugt til Rimol, Olaf Tryggva-
sons præster, uvisheden om kongens endeligt, slaget ved Nesjar, Olaf
den Helliges forlovelse, de tre høvdinge, der nævnes som Olafs mod-
standere, angeren over helgenkongens drab, begrundelsen for Magnus’
angreb, Harald Hårderådes Englandstog (herunder den fejlagtige op-
lysning, at den engelske konge var i Normandiet, desuden varslet), over-
gangen til skildringen af Olaf Kyrre, bedømmelsen af Olaf med tilbageblik
til Harald Hårfager, sammenligningen mellem Magnus Barfod og bedste-
faderen, Magnus’ begrundelse for felttoget mod goterne, hans giftermål
og ledsagere til Orknøeme, omtalen af Orknøjarlen og dennes søn, dra-
bet på Hugo den Digre (fejlagtigt), kritikken af Magnus’ krigsførelse i
Irland og sammenligningen med farfaderen, landesorgen ved Olaf Mag-
nussons tidlige død og sluttelig Harald Gilles jernbyrd.
Tilsvarende lighedspunkter mellem Ågrip og HN er følgende: Erik
Blodøkses liv efter flugten fra Norge med den historisk ukorrekte og
for de to værker enestående oplysning om, at han faldt i Spanien, til-
standen i Norge under Harald Gråfeld, understregningen af Hakon
Sigurdssons jarletitel, beretningen om Olaf Tryggvason, herunder især
kong Tryggves drab på tinge, Thorolfs flugt med Olaf fra Orknøeme,
Olafs tilfangetagelse, Jomsborg som hans vintersæde, fortællingen om
eneboeren, dødsslaget og endelig bedømmelsen af jarlesønnerne.
Når dernæst slægtskabsforholdet mellem Ågrip og de latinske skrifter
skal søges nærmere bestemt, må det først bemærkes, at HN mangler et-
hvert spor af det for Th. og Ågrip fælles stof, Th. tilsvarende alt det stof,
der er fælles for HN og Ågrip. Herved og desuden ved den ret sikre da-
tering af Th. og Ågrip udelukkes det, at HN eller Th. kan bygge på Ågrip.
237