Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 243

som Berntsen og ASalbjarnarson har draget på grundlag heraf. Alligevel
har det en vis interesse at sammenligne dette parallelsted med den til-
svarende fremstilling i Heimskringla (I, p. 96 f.)-
Snorris skildring er mere udførlig end de to norske værkers, men
hvad konkret indhold angår slutter den sig nøje til Ågrips. På et enkelt
punkt viser Hkr. imidlertid særtilknytning til HN: Snorri oplyser, at lid
mikit druknede sammen med kongen, hvilket svarer til HNs cum .. .
equitatu magno, medens Ågrip ikke meddeler noget herom. At Snorri
her skulle bygge på HNs fremstilling må anses for usandsynligt; langt
mere rimeligt er det at antage, at det værk, der må betragtes som fælles
kilde for den umiddelbart forudgående skildring af Ynglingekongeme i
HN og Hkr., nemlig Aris bok, også på dette sted danner det fælles
grundlag.483 Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at også Ågrip
må have benyttet Ari som kilde i denne forbindelse. Det kan ikke ude-
lukkes, at Snorri har skabt sin fremstilling ved at sammensmelte Aris
og Ågrips oplysninger.
Det næste parallelsted i HN-Ågrip, som det har interesse at sammen-
ligne med Snorri Sturlusons skrifter — her den særskilte saga om Olaf
den Hellige (p. 6 f.) — er den ovenfor (p. 204) citerede omtale af Harald
Hårf agers søn Ragnvald Rykkill (Retilbein). I fortsættelse af Storm og
Gjessing antager ASalbjarnarson, at Ågrips fortegnelse over Harald
Hårfagers sønner er dannet ved sammensmeltning af to sønnelister, af
hvilke den ene kan have været identisk med HNs,49 og denne slutning
4Sa Således også Bugge i Årb. f. nord. Oldk. 1873, p. 17, samt Gjessing i Konge-
sagaens Fremvcext I, p. uof., og i Studier tilegnede Unger, p. 141.
49 G. Storm i Årb. f. nord. Oldk. 1871, p. 417; A. Gjessing i Studier tilegnede
Unger, p. 143 ff.; ASalbjarnarson, op. cit., p. 12. ASalbjarnarson antager, at Ågrips
fra HN forskellige kilde til sønnelisten har været at finde i den tabte Håkonar
saga gåSa, som omtales i Egils saga (p. 279), og som ASalbjarnarson (p. 190 ff.) i
fortsættelse af Maurer (Uber die Ausdriicke, p. 173) og Indrebø (Fagrskinna, p. 39 f.)
anser for benyttet af Ågrip. Det må dog anses for yderst tvivlsomt, om Ågrips for-
fatter har kendt denne kilde. Indrebø har senere opgivet tanken herom (Edda XVII,
p. 50; jvf. dog Norrøne bokverk 32, p. 8), og ASalbjarnarson indrømmer også selv,
at det må synes mærkeligt, at den tabte saga om Hakon den Gode har været for-
fattet på et så tidligt tidspunkt, at Ågrips forfatter har kunnet benytte den. Indrebø
har i stedet (som Nordal, Om Olaf den Helliges Saga, p. 40) fremsat den formod-
ning, at et mere kortfattet oversigtsværk ligger til grund for Ågrip (og Fagrskinna)
i denne forbindelse, men dette afvises kategorisk af ASalbjarnarson (p. 196) og
sikkert med rette. Den højst nærliggende mulighed, at slægtskabet mellem Ågrips og
de senere norrøne værkers fremstilling af Hakon den Godes historie kan bero på,
at den tabte Håkonar saga har benyttet Ågrip som kilde, synes overset.
16*
243