Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 245
Snorri ved omtalen af Harald Hårfagers sønner, hvor der tillige kunne
konstateres lighed mellem Snorri og HN. Ågrips forfatter kan her lige så
godt have hentet sin særlige viden fra f. eks. Torf-Einars i Heimskringla
(II, p. 141) og Fagrskinna (p. 297) citerede vers som fra en for Ågrip
og HN fælles kilde.51
Større interesse har det at sammenligne HN-Ågrips omtale af uårene
under Harald Gråfeld og de øvrige Gunhildsønner (se ovenfor, p. 210)
med den tilsvarende skildring i Snorri Sturlusons særskilte saga om Olaf
den Hellige (p. 23 f.) :
Historia Norvegiæ
Agrip
Snorri
... sub istorum imperio
exigente nequitia præla-
torum maxime oppressa
est Norwegia farne ae
qualibet injuria.
... var um Jaeira ævi i
Noregi sultr ok seyra
ok hverskyns illr yfir-
gangr. beir voro allir
ofstopa-menn ok bar-
daga, voro ok nålega
fyr fm drepnir, at
menn motto eigi Jrola
J)eim ofriki ok olgg.
Vm Jjeirra daga var i
Noregi hallgri mikit.
beøi a sg oc landi.
var J>a sulltr oc seyra
um allt land. sva com
at gaufgir menn JjoISo
eigi vanretti.
I Heimskringla (I, p. 252) giver Snorri en bredere skildring af de
sørgelige tilstande, men hovedindholdet er det samme og udtryksmåden
meget lig den i OH anvendte: På er Gunnhildarsynir réSu fyrir Noregi,
gerSisk hallæri mikit, ... ok varfi harSr réttr bonda. ... A Hålogalandi
var sva mikill sultr ok seyra, ... Denne skildring gives imidlertid i anden
forbindelse end i OH, hvor omtalen af uårene er placeret umiddelbart
forud for omtalen af drabet på Sigurd Sleva, ligesom tilfældet er i HN
og Ågrip. Da OH således både indholdsmæssigt og med hensyn til dispo-
sition står HN-Ågrip nærmere, end Hkr. gør, må opmærksomheden i
denne forbindelse samle sig om Snorris ældre værk.
Den nære overensstemmelse mellem fremstillingerne i Ågrip og OH
har Nordal forklaret ved, at Snorri på dette sted benytter Ågrip som
51 Finnur Jonsson gør i sin udgave af Ågrip, p. 3, note til 1. 7, opmærksom på, at
også tilnavnet hdjæta, der i Ågrip nævnes som alternativt tilnavn for Halfdan hvit-
beinn, kan hidrøre fra Torf-Einars vers. Dette er muligt, men da HN anvender
samme tilnavn, og da Ågrip på anden måde viser lighed med HN i denne forbin-
delse, må jeg anse det for mindre rimeligt at tænke på Torf-Einarr som kilde på
dette sted.
245