Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 247

Udgangspunktet for et forsøg herpå bør utvivlsomt være at undersøge,
om Konungatal lader sig forklare som et kompilationsarbejde, hvis for-
fatter kan have hentet sin meddelelse om misvæksten under Harald
Gråfeld fra OH. De få begivenheder, der omtales, lægger ingen hindring
i vejen for en sådan antagelse. Såvel til oplysningerne om drabene på
Olaf den Helliges forfædre, Bjørn og Gudrød,54 som til bemærkningen
om Olaf Tryggvasons kristningsværk er nære paralleller at finde i OH
(pp. io, 22 og 31). I samme retning peger Konungatals omtale af de
gode tider under Hakon Adelstensfostre, der naturligt forklares som et
resumé af OHs modstykke hertil (p. 18) :
Hacon konungr reS fire Noregi .xxvii. vetr. hans aulld var sva go3 at
alla ?fi siSan hafa f>ar lanzmenn Jjat i minni haft. J>a var allzconar ar beSi
a s§ oc landi. Jsa var oc friSr sva goSr beSi me3 buondum oc caupmonnom
at engi grandaSi annars fe. oc engi gerSi auSrom friSbrot.
Situationen er her ganske parallel til den forudgående, hvor talen
var om Harald Gråfelds dage; thi Ågrips bemærkning om Hakon (J.,
p. 7; D., sp. 10) : ok var N åre gr sva go pr undir hans riki, at hann var
eigi munapr betri ..., kan lige så vel som ordene om Harald opfattes
som kimen til OHs bredere omtale.
Noget tilsvarende er imidlertid ikke muligt, hvad Konungatals karak-
teristik af Hakon Adelstensfostres personlighed angår. Her indeholder
Ågrip det nærmeste modstykke med ordene (J., p. 6; D., sp. 9) : mikill
ok listoligr ok sva sterkr, at engvir fengosk honom iafnir, hann var hgfpi
gllo hceri en aprir menn ..., medens OH (p. 18) og den hertil svarende
Hkr. (I, p. 181) nøjes med at fremhæve kongens muntre vennesælhed
og hans klogskab. Heller ikke Konungatals omtale af de gode tider under
Olaf Tryggvason kan være hentet fra OH eller Hkr., men ganske vist
heller ikke fra Ågrip. Den nærmeste parallel er her Odds blomstrende
beskrivelse (AM, kap. 63, p. 185) :
bat viliom ver oc rita. at a f>eim v. arum er Olafr konungr re3 Noregi.
jm let almattugr gu3 sua micla farsælu skina yfir landit iallum goSum lut-
um. bæSi avexti iarjjarennar oc bliSleik loptzins. at alldri fengu J>eir huarki
a3r ne sijjan jmilica farsælu.
54 At netop disse begivenheder er omtalt i Konungatal skyldes utvivlsomt, at
stykket som helhed må betragtes som en kortfattet indledning til en Olafssaga. Jvf.
Finnur Jonsson i Årb. f. nord. Oldk. 1927, p. 167.
247