Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 254
sidstnævnte forbindelse må betragtes som en skrivefejl. Den i HN-Ågrip
givne oplysning om, at de tre jarler tilsammen regerede i 14 år, stemmer
således med Aris regning.
Olaf den Hellige: 15 år fra ankomst til afrejsen fra Norge (OH-Hkr.
med henvisning til Ari; se ovenfor, p. 52). Konungatal og HN indehol-
der ingen oplysning om Olafs regeringstid.
Rigtigheden af dette resultat bekræftes ved en sammenligning med
Aris oplysninger i Islendingabok. Det siges her i kap. III, at Hramn
Hæingsson overtog lovfremsigelsen (ca.) 60 år efter den engelske konge
Edmund den Helliges drab (870), et år eller to før Harald Hårfager
døde (jvf. ovenfor, p. 74 f.). Adderes de ovenfor anførte antal af re-
geringsår for fyrsterne fra Erik Blodøkse til Olaf Tryggvason, får man i
alt 68 år (1 -j—27—j—15—[—20—(—5), og subtraheres dette tal fra det af Ari
anførte årstal 1000 for Olaf Tryggvasons fald, fås 932, hvilket svarer
så smukt som vel tænkeligt til den i Islendingabok givne oplysning. Det
må anses for mere end sandsynligt, at Ari netop har foretaget beregnin-
ger af denne art og således efterprøvet, om hans efter hjemlig tradition
og regning meddelte oplysninger om længden af fyrsternes regerings-
perioder var forenelige med de absolutte årstal, han havde hentet fra
sine udenlandske skriftlige kilder (jvf. ovenfor, p. 75 ff.). En sådan efter-
prøvning har rimeligvis været medvirkende årsag til, at Ari fandt det
påkrævet at vælge en fra Sæmundr væsentligt afvigende beregning.
Af det anførte vil det være klart, at Aris meddelelser om regeringstid
må opfattes som gældende fyrsternes enestyre, ligesom tilfældet er hos
Sæmundr (se ovenfor, p. 21), og dette stemmer da også nøje overens
med den måde, hvorpå regeringslængderne anføres i Konungatal og HN.
Trods de konstaterede afskrivningsfejl må disse to fremstillinger anses
for at være dem, der står Aris formulering nærmest, hvilket meget enkelt
forklares derved, at ingen af dem kan antages at have benyttet andre
skriftlige kilder, som gav meddelelse herom. Snorri Sturluson, som byg-
gede sin fremstilling på en lang række skrevne kilder, var ganske ander-
ledes stillet, og det er da også fremgået som et resultat af undersøgelsen,
at Snorri har søgt at forlige Aris meddelelser med de herfra afvigende,
som var at finde i Fgsk., der i hovedsagen følger Sæmunds tidsregning.
På intet punkt har Snorri dog under disse harmoniseringsforsøg sat sig
ud over grundtrækkene i Aris kronologi.
At HNs forfatter således må antages at følge Ari mere nøjagtigt end
Snorri med hensyn til kronologiske oplysninger er i bedste overensstem-
254