Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 255

melse med den måde, hvorpå de to skribenter i andre forbindelser ses
at have benyttet Aris værk; og at Snorris skrifter desuagtet har vist sig at
være et af hovedhjælpemidlerne til at rekonstruere Aris meddelelser om
regeringslængder kan heller ikke undre, thi noget tilsvarende har kunnet
iagttages under tidligere led af undersøgelsen. Ligeledes er det let for-
klarligt, at Th., som må antages at følge meddelelserne i Catalogus re-
gum Norwagiensium, og Fgsk., som følger Sæmunds tidsregning, kun und-
tagelsesvis er i overensstemmelse med de oplysninger, der må tillægges
Ari. Nyt er derimod, at Ågrip, ikke blot hvad kronologiske meddelelser
angår, men også på andre punkter, har vist tydelig tilknytning hertil.
Hermed er vi vendt tilbage til undersøgelsens udgangspunkt: spørgs-
målet om, hvorledes den overensstemmende omtale af uårene under Ha-
rald Gråfeld i HN, Ågrip, OH og Konungatal bør forklares. Svaret kan
nu ikke være tvivlsomt. Når Konungatal i denne forbindelse må antages
at gengive Aris værk, må OH på grund af den omfattende verbale over-
ensstemmelse gøre det samme; men når OH her bygger på Ari, må
Ågrip ligeledes gøre det, thi kun således gives der en tilfredsstillende
forklaring på det fælles udtryk sultr ok seyra. Slægtskabet mellem Ågrip
og HN på dette sted må derfor ligeledes forklares ved fælles benyttelse af
Aris bok, og denne forklaring tør sikkert udstrækkes til at gælde samtlige
beslægtede steder i HN-Ågrip, hvilket er i bedste overensstemmelse med
det resultat, der fremgik af sammenligningen mellem de to værkers for-
tegnelser over Harald Hårfagers sønner (se ovenfor, p. 244). Storms
dobbeltløsning af problemet: at slægtskabet mellem HN og Ågrip delvis
må forklares ved fælles benyttelse af Ari, delvis ved Ågrips direkte be-
nyttelse af HN (se ovenfor, p. 200), er vel ikke hermed udelukket, men
jeg ser ingen tvingende grund til at opretholde den.
At Aris bok således må anses for en af Ågrips hovedkilder giver ikke
anledning til at ændre den opfattelse af dette værks forhold til den is-
landske litteratur, som er herskende indenfor nyere forskning (jvf. oven-
for, p. 242 n. 48). Ganske vist må det anses for højst sandsynligt, at
andre overensstemmelser mellem Ågrip og islandsk historieskrivning end
den omtalte ved skildringen af Norges sultr ok seyra under Harald Grå-
feld beror på fælles benyttelse af Ari, men da de islandske værker, der
her kommer på tale, på visse punkter udviser en tilknytning til Ågrip,
der kun kan skyldes direkte benyttelse af dette skrift som kilde, vil det
i reglen være umuligt at bevise, at overensstemmelsen ikke alle steder
beror på en sådan direkte benyttelse.
255