Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 265

Som hvor talen var om stedet for Harald Gråfelds fald, bør det også
i forbindelse med disse meddelelser overvejes, om ligheden mellem Ågrip
og Noregs konunga tal kan skyldes Ågrip-forfatterens benyttelse af Ari
som kilde, men det må straks bemærkes, at intet tyder herpå. Tværtimod
må den omstændighed, at alle disse oplysninger savnes i HN, siges at
tale imod denne tanke.68 Hertil kommer, at endnu et berøringspunkt
mellem Ågrip og Sæmundr er at tage i betragtning, og på dette punkt
kan Ari ikke have spillet rollen som formidler. Det gælder Ågrips med-
delelse om længden af Erik Blodøkses regeringstid.
Ågrip oplyser herom, at Erik helt Noregi .v. vetr alls mep peim tveim
vetrom, er honom var fyr konung heilsat i landino, på er Haraldr lif pi,
en prid sipan (J., p. 6; D., sp. 8). Med denne beregning af Eriks re-
geringstid står Ågrip helt alene, og man forstår forfatterens dilemma,
når man betænker, hvor forskelligt hans kilder udtalte sig i denne hen-
seende (jvf. ovenfor, p. 249). Der er derfor al grund til at betragte
Ågrips meddelelse som et forsøg på at forene to kilders afvigende vidnes-
byrd, og af disse må den ene som Th. (p. 7) have tillagt Erik en re-
geringstid på tre år, den anden må som Sæmundr have sagt fem år.
Aris oplysning om, at Erik kun regerede i ét år, har Ågrip-forfatteren
herved ladet ude af betragtning, og dette er i sig selv et stærkt indicium
for, at han hentede sin meddelelse om Eriks regeringstid fra en kilde,
han tillagde stor vægt. Der er under disse omstændigheder næppe grund
til at tvivle på, at denne kilde var selve Sæmunds værk.
Ved antagelse af, at Ågrips forfatter benyttede Sæmundr som kilde,
finder også en række overensstemmelser mellem Ågrip og Odds Saga
Olaf s Tryggvasonar en naturlig forklaring. Det gælder her oplysninger,
som ikke findes hos Th., og som heller ikke med grund kan henføres til
Ari. Som de vigtigste kan nævnes meddelelsen om, at kong Tryggve blev
taget af dage på Sotanes (J., p. 18; D., sp. 30; Odd, p. 5), og at Olaf
Tryggvason hævnede sin fosterfader med en økse som våben (J., p. 20;
D., sp. 32; Odd, p. 26; jvf. ovenfor, p. 216). Det er ligeledes bemær-
kelsesværdigt, at Ågrips med Noregs konunga tal stemmende oplysning
om, at Olaf Tryggvason kristnede fem lande (J., p. 22 ; D., sp. 37), har
et modstykke i Odds: En pat er sagt at Olafr konungr T. s. cristnaSi fim
68 Også meddelelsen om stedet for Harald Gråfelds fald savnes i det bevarede
HN-håndskrift, men dette har intet at sige, da Haraids død slet ikke omtales her.
Det må med Storm (MHN, p. 108, noten) formodes, at et stykke er udfaldet på
dette sted.
265