Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 270

Denne oplysning er i fuldstændig overensstemmelse med, hvad Catalogus
regum Norwagiensium må antages at have meddelt, men det kan allige-
vel ikke udelukkes, at Ågrips forfatter har hentet den fra Th.s fremstil-
ling, som er hovedkilden for hans skildring af Englandstoget (se ovenfor,
p. 229 f.). Afslutningsvis omtales det imidlertid i Ågrip, at Harald Hår-
derådes søn, Olaf (Kyrre), jordede faderens lig i Mariakirken i Trond-
heim, men at ærkebiskop Eystein siden lod det flytte til Elgesæter sam-
men med kirken, fordi det blev anset for mest passende, at kongen
fulgte den kirke, han selv havde ladet opføre.70 At Harald Hårderåde
havde bygget Mariakirken fortæller også Th., men det sker i en anden
sammenhæng, under omtalen af Olaf Kyrres kirkebyggeri (p. 58). Det
er således tvivlsomt, om Ågrip her låner fra Th., og bemærkningen om
Haraids begravelse og senere overflytning til Elgesæter har kun Ågrip.
En gejstlig tradition, som er uafhængig af Th., kommer tydeligt nok
til orde.
I umiddelbar tilknytning hertil fortsætter Ågrip-forfatteren med skil-
dringen af Harald Hårderådes sønner, Magnus og Olaf Kyrre. Frem-
stillingen er her i nøje overensstemmelse med Th. (jvf. paralleltrykkene,
p. 231), og flere af de givne meddelelser er uden al tvivl hentet fra
denne, men Ågrip er mere præcis ved sin omtale af rigets deling samt
ved oplysningen om, at Magnus døde to år herefter, og det antal re-
geringsår, der tillægges Olaf Kyrre, er forskelligt i de to værker. Des-
uden findes der i Ågrip en række bemærkninger, som er uden parallel i
Th.s skrift. Magnus karakteriseres som enn fripasti mapr, Olaf skipapi
... mprgom peim målom til vægpar, er Haraldr haf pi mep freko reist
ok haldit. Efter denne sammenligning mellem fader og søn følger nogle
ord om Olafs gavmildhed, og lovprisningen af kongen munder ud i en
bemærkning om, at mange gode gerninger mindes efter ham. Umiddel-
bart herefter omtales det i Ågrip, som hos Th. i denne forbindelse, at
Olaf byggede domkirken i Trondheim, hvor St. Olaf hviler, men ord-
valget hos de to forfattere er afvigende. Th. nævner, at kirken var viet
til den hellige treenighed; i Ågrip siges det blot, at det var en stenkirke.
Derpå går Ågrip-forfatteren over til at berette om Olaf i Myklagilde.
Der forekommer således på dette sted i Ågrip et ganske omfattende
afsnit, som indledes med omtalen af Harald Hårderådes bisættelse og af-
70 Vedrørende tolkningen af Ågrip på dette sted henvises til Bjarni ASalbjarnar-
son, Om de norske kongers sagaer, p. 141.
270