Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Side 272

af kongens regeringstid angår, tillader han sig, med omhyggelig be-
grundelse, at korrigere det norske værk, som regnede Olafs år i England
efter faderens død med til hans samlede regeringsperiode. Snorris bevæg-
grund hertil har muligvis været de i Fagrskinna (pp. 295 og 309) givne
oplysninger om, at Olaf først tog kongenavn i Norge året efter Harald
Hårderådes fald, og at der ved Olafs død var forløbet 27 år siden denne
begivenhed, men da Aris kronologiske oplysninger i andre forbindelser
ses at have haft afgørende vægt for Snorri (jvf. ovenfor, p. 254), er der
al grund til at antage, at Ari har udtalt sig på samme måde om dette
spørgsmål. Derfor er det også mest nærliggende at formode, at det er
Aris meddelelser, der har givet Ågrips forfatter anledning til at fortolke
oplysningen i Catalogus regum Norwagiensium om Olafs regeringstid
anderledes end Th. Forskellen mellem Snorri og Ågrips forfatter er kun
den, at den islandske forfatter giver de islandske kilder prioritet, mens
den norske forfatter lader den norske kilde få fortrinet.
Som et yderligere indicium for, at Ågrip-forfatteren i denne forbindelse
har støttet sig til Aris værk, kan det tjene, at det i den umiddelbart føl-
gende indledning til skildringen af Olafs søn, Magnus Barfod, og dennes
fætter, Hakon Magnusson, oplyses, hvor gamle de to nye herskere var,
da de tog kongenavn. På Catalogus regum Norwagiensium som kilde
er der kun grund til at tænke ved meddelelsen om, at Hakon efter sin
død det følgende år blev begravet i Kristkirken (J., p. 45; D., sp. 76).
Th. har ikke denne oplysning.
Skildringen af Magnus Barfods brogede liv afslutter Ågrip med en
kort angivelse af hans regeringstid (J., p. 49; D., sp. 84) : Mggnus
berleggr vas alls konungr .x. vetr. Umiddelbart herefter følger præsenta-
tionen af Magnus-sønnerne:
En eftir Mggnus J>å stiga til rikis synir hans Jarir, Eysteinn ok Sigurjar
ok Olåfr, allir gojur menn ok listoligir, roir menn, hcegsamir ok frif)samir,
ok er mart gott ok dyrlikt frå Jjeim at segia. Var O lafs Jx> of litla hrijj vif>
freistat, |mat hann lifjji eigi lengr en tolf vetr eftir fråfall fgjaor sins,
andajusk i kaupangi seytiån vetra gamall ok var iarjjajjr i Kristskirkio, ok
hgrmoJ)o allir menn hans fråfall.
Det her citerede afsnit af Ågrip, som efterfølges af beretningen om
Sigurds Jorsalafærd, sammenfatter, som det ses, oplysninger om Magnus
Barfods og Olafs samlede regeringstid samt om stederne for Olafs død
og bisættelse. Sprogtonen er gejstlig: ord som „god“, „rolig“ og „fred-
272