Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Page 274

og Olafs historie andre lighedspunkter end de nævnte, og ved flere af
disse er det tydeligt, at Snorri benytter Ågrip som kilde; dette gælder
især omtalen af sorgen over Olafs død (Hkr. III, p. 287), hvor Ågrip
bygger på Th. Det kan derfor ikke udelukkes, at Snorri også har hentet
sine oplysninger om længden af Olafs regeringstid og om brødrenes
alder direkte fra Ågrip; men i betragtning af, at det på de punkter,
hvor kontrol er mulig, har kunnet vises, at Snorri sætter Aris kronolo-
giske oplysninger over alle andre, kan det dog vanskelig antages, at Ari
har udtalt sig i modstrid hermed. Jeg må derfor anse det for sandsynligt,
at Ågrips forfatter har hentet de omtalte meddelelser fra Aris værk,
skønt han herved kom i modstrid med Th. og Catalogus regum Nor-
wagiensium.
Om Eysteins død og samlede regeringstid gives ingen oplysning i det
bevarede Ågrip-håndskrift, som mangler et blad på dette sted, men som
afslutning på beretningen om Sigurd Jorsalfarers modtagelse af Harald
Gille og dennes jernbyrd oplyser Ågrip, at Sigurd døde austr i Oslo ...
En likamr Sigurpar konungs var iarpapr i Halvarzkirkio, pd er hann
hajpi alls råpit Noregi vii. vetr ok xx. (J., p. 53 f.; D., sp. 91 f.). Endnu
engang møder vi således her meddelelser om bisættelse og samlet rege-
ringstid i nær indbyrdes forbindelse, og der er så meget mere grund til
at antage, at Catalogus regum Norwagiensium er Ågrips kilde på dette
sted, som Th. intet oplyser om Sigurds begravelse og anfører antallet
af hans regeringsår indledningsvis, sammen med meddelelsen om brød-
renes regeringstid (jvf. citatet p. 190), men i øvrigt i overensstemmelse
med Ågrips oplysning. Om det har været muligt for Ågrips forfatter at
hente underretning hos Ari på dette punkt er usikkert. Aris værk kan
lige så godt være afsluttet før som efter 1130 (jvf. ovenfor, p. 35 f.), og
Snorri Sturlusons omtale af Sigurds død (Hkr. III, p. 313 f.) forklares
naturligt som en kombination af Ågrips meddelelser med de oplysninger
om kongens død og begravelse, der findes i Morkinskinna (p. 400) og
Fagrskinna (p. 335), og som antagelig hidrører fra Eirikr Oddssons
Hryggjarstykki.71
De steder i Ågrip, der kan tjene til belysning af forholdet mellem dette
værk og Catalogus regum Norwagiensium, er hermed gennemgået, og
undersøgelsens samlede resultat kan gøres op. Det stillede spørgsmål:
om Ågrips forfatter må antages at have benyttet Catalogus som kilde for
71 Jvf. Finnur Jonsson i indledningen til udgaven af Morkinskinna, p. XXXI.
274