Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Síða 283

1
Det har ligget udenfor nærværende undersøgelses plan at søge denne
mundtlige tradition nærmere bestemt, men så meget er dog fremgået, at
den sikre kronologiske orden, som kendetegner den norrøne historie-
skrivning, må antages at have eksisteret allerede på overleveringens
mundtlige stade. Aris oplysninger viser endog, at visse af hans hjemmels-
mænd havde udført omfattende beregninger, hvorved de var blevet i
stand til at datere selv fjerne begivenheder i forhold til hinanden. Rela-
tive dateringer, oplysninger om længder af tidsrum og om de skildrede
personers alder på givne tidspunkter ses at have været de sikre udgangs-
punkter for sådanne kronologiske beregninger.
Ad denne vej nåede Sæmundr og Ari (eller allerede deres hjemmels-
mænd?) frem til en fuldstændig oversigt over længden af de norske
fyrsters regeringsperioder siden Harald Hårfager, og det var formentlig
samme beregningsmetode, der lå til grund for den tilsvarende oversigt,
der i 12. årh. blev udarbejdet ved ærkebispesædet i Trondheim. Denne
sidste, Catalogus regum Norwagiensium, kan med nogenlunde sikkerhed
rekonstrueres på grundlag af Th.s værk, idet dog enkelte korrektioner
sikkert bør foretages på grundlag af Ågrip. Tilsvarende giver Noregs
konunga tal og Fagrskinna oplysning om Sæmunds tidsregning, og sam-
men med Snorri Sturlusons skrifter kan HN og den i Flateyjarbok op-
tegnede oversigt Konungatal i Noregi tjene som middel til at bestemme
Aris kronologiske ramme for Norges historie fra Halfdan Svarte til Olaf
den Hellige. Efter denne tid er Heimskringla, tildels dog støttet af Ågrip,
eneste kilde til belysning af Aris kronologi.
Trods indbyrdes afvigelser udviser disse tre ældste kronologiske syste-
mer indenfor den norrøne historieskrivning visse fælles træk. Navnlig
synes de meddelte regeringsperioder for fyrsterne indtil Olaf den Hellige
i alle tre systemer at have været opfattet som tidsrum, hvor de pågæl-
dende fyrster herskede alene. Først da senere forfattere blev stillet overfor
et valg mellem kildernes modstridende oplysninger, nåede man i et forsøg
på at bringe harmoni til veje frem til at opfatte visse dele af de anførte
åremål som fællesregering for en konge og hans efterfølger. Ågrips for-
fatter synes at have indledet disse harmoniseringsforsøg; senere fulgte
Fagrskinnas forfatter og Snorri Sturluson efter.
Ari Forgilssons imponerende forsøg på at kombinere den hjemlige tra-
ditions relative kronologi med den dionysiske tidsregning fra Kristi fødsel
blev uden større betydning for den norrøne historieskrivnings videre ud-
vikling, indtil annalnedskrivningen påbegyndtes i sidste halvdel af 13.
283