Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1965, Qupperneq 284

årh. Kun Th. ses, uafhængig af Aris værk, at have udfoldet anstrengelser
for at nå frem til et resultat på dette vanskelige område. I øvrigt fore-
trak man den tilvante relative regning, hvor begivenhederne placeredes
kronologisk ved angivelse af, i hvilket af den pågældende fyrstes re-
geringsår de fandt sted. Denne metode havde også Sæmundr anvendt,
og en af de relative dateringer, der med rimelighed kan føres tilbage til
Sæmunds værk: oplysningen om, at Harald Blåtands og Hakon jarls
kamp med kejser Otto fandt sted i jarlens 13. regeringsår, er et vidnes-
byrd om, at denne relative kronologi var i høj grad pålidelig. Hakon
jarls 13. regeringsår efter Sæmunds regning må snarest identificeres med
året 974 efter vor tidsregning, og samme årstal anfører tyske annaler for
den nævnte begivenhed. Der er ingen grund til at tro, at Sæmundr har
kendt disse udenlandske kilder eller overhovedet årstallet 974. Den rime-
ligste forklaring på overensstemmelsen mellem de givne oplysninger er,
at de er historisk korrekte.
Den samme kronologiske opbygning, som må antages at have karakte-
riseret fremstillingen af Norges historie allerede i den norrøne historie-
skrivnings ældste fase, kan iagttages i Islendingaboks Iggsggomanna ævi
og synes ligeledes at have været anvendt i Aris tabte attartala, hvad
navnlig Ævi Snorra gooa, som uden tvivl må henføres hertil, er et vidnes-
byrd om. Samtidig må denne korte oversigt over Snorri goSis liv anses
for den rest af Aris forfatterskab, der bedst kan tjene til belysning af
hans fremstillingsform i såvel attartala som conunga ævi. At der således
var tale om en ganske ensartet struktur i hele Aris tabte forfatterskab er
sandsynligt også af den grund, at alle dele heraf må antages at have
været indeholdt i den bok, som Ari udarbejdede for de islandske bisper,
og som Snorri Sturluson henviser til i Heimskringla-prologen. Det synes
ikke rimeligt at henføre andre værker end denne bok og den bevarede
Islendingabok til Aris forfatterskab.
Bestemmelsen af det i Flateyjarbok optegnede Konungatal i Noregi
som et uddrag af Aris æfi Noregs-konunga gør det muligt at fastslå visse
karakteristiske træk ved Aris skildring af de norske fyrster. I modsætning
til Th.s gejstligt betonede bedømmelse synes Ari at have givet en objek-
tivt formet beskrivelse af fyrsternes udseende, og endvidere fremgår det
af den nævnte oversigt, at den førkristne forestilling om fyrsten som an-
svarlig for landets frugtbarhed har spillet en vigtig rolle i Aris værk.
Ingen af disse bestanddele faldt i den fromme HN-forfatters smag, men
i Ågrip og den senere islandske historieskrivning fik de et langt efterliv.
284