Úrval - 01.02.1962, Side 123
ÞEIR GLÍMA VIÐ ÓÐA SPRENGJUBÓFA
131
þess þó að nokkur sönnun fynd-
ist fyrir hlutdeild hans í spreng-
ingunum.
Gátan um „Sunnudagssprengju-
manninn" er því enn óleyst. „En
ef hann gengur enn laus“, segir
einn leynilögreglumannanna,
„þá skulum við hafa hendur i
hári hans, — ef hann verSur þá
ekki fyrri til aS koma okkur fyrir
kattarnef.“
Ef hún getur hlaupið hraðar ...
MEÐAL sumra frumstæðra Þjóða er það siður, að brúðgum-
inn greiði fyrir tílvonandi brúði sína með búpeningi. En stundum
finnst brúðinni sjálfsagt, að hún sé meira virði en svín eða kýr,
ellegar að henni geðjast bara ekki að biðlinum og gerir sér
lítið fyrir og strýkur að heiman. E'f brúðguminn getur ekki
haft uppi á hénni og náð henni, tapar hann bæði konuefninu
og gripunum. Faðir stúlkunnar hefur heimild til að eiga brúðar-
verðið, eftir að það á annað borð hefur verið greitt, enda ekki
hægt að áfellast hann fyrir, að dóttir hans getur hlaupíð.
— Your Psychology.
Það vita allar konur ...
KONA um sextugt var gift góðum manni, en hann var ákaf-
lega umhyggjusamur um ungar stúlkur, sí og æ að snúast í
kringum þær. Um þetta sagði konan: „Hann er eins og hvolpur,
sem hleypur á eftir öllum bílum. Hann ætlar ekki að grípa
neinn, bara geita svolítið að þeim.“
Óheppnir þjófar.
Vopnaðir þjófar réðust að kaupmanni, sem var að loka verzlun
sinni að kvöldlagi, og þrifu af honum tösku, sem hann hélt á i
annarri hendinni. En þeir tóku víst ekki eftir umslagi, sem hann
var með í hinni. Það voru mörg hundruð dalir í umslaginu, en
í töskunni var ekkert fémætt. ■— Coronet.