Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1881, Side 81

Skírnir - 01.01.1881, Side 81
ÞÝZKALAND. 81 og friðar bæði í MiklagarSi og Aþenuborg. En þá er lijer var komiS sögunni (rjett eptir páskana) höfSu Tyrkir boSi8 þá lands- afsölu, sem stórveldin rjeSu Grikkjum til aS þiggja, og höfSu þeir sagzt mundu hlýba ráSi þeirra, en skiliT) þó eitthvaS til um sem skemmstan frest og sagt, a8 Grikkland hlyti aS taka sárt til barna sinna, sem væru enn utan þess endimerkja, en hefSu þó átt von á öSru eptir heitunum í Berlín. Urlausn stórveld- anna varð ekki röggsamlegri, enn viS var aS búast eptir því sem fram á er sýnt i fyrsta kafla rits vors. En þaS er líkast, aS Bismarck — þó sumir hafi annaS sagt — hafi þótt varúSarvert aS láta ófriSareldinn ná aS komast upp þar eystra, aS svo stöddu. Bolgarar mundu vart hafa á sjer setiS, og Rússland hefSi orSiS aS skerast í leikinn, ef illa hefSi fariS.*) Hann á líka að hafa sagt: „þarna fá Grikkir eins mikiS land og Elsas og Lothring- en er — og það án þess aS bregSa sverSi, en vjer hlutum aS komast aS keyptu og berjast til vors lands í 8 mánuSi.“ — í fyrstu er fregnirnar komu af ósætti Frakka viS Túnismenn, var þegar haft orS á, aS Bisinarck væri hjer eitthvaS við ri&inn, því menn vissu, hvernig afstaSan hafSi veriS þar lengi meS Frökkura og ítölum. Um hitt þurfti þá ekki getum um aS leiSa, hvorumegin hann mundi fremja klækisskap sinn, þ. e. aS skilja: hann mundi hafa lengi stappaS stálinu í Itali, aS halda rjetti sínum til kapps vih Frákka í Afríku og láta þá ekki þar yfir öllu gína. Hjer þótti þó getspeki manna heldur fljót á sjer, því skömmu sí&ar var sagt, aS Bismarck hefSi einmitt fariS vin- gjarnlegum orSum viB sendiboSa Frakka í Berlín um ráS þeirra og tiltektir í Túnis, og kallaS kröfur þeirra hinar rjettvísustu. Italir hafa nóg áræSi og þurfa engrar eggingar aS heimta þar hlut, sem þeir þykjast eiga —r og hitt væri heldur, aS þeir þyrftu stundum öptrunarinnar —, en þaS fer beint eptir ásig- komulagi, aS þei'r verSa aB sjá um sína hagsmuni viS Mi&jarS- arhafiS, og verja þá oddi og eggju viS hvern sem er að tefla, eí *) f'ær* svo> að enn rynni hjer snurða á, verður þess líkast kostur að geta í enum seinni þáttum. Skirnir 1881. 6
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.