Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1881, Qupperneq 139

Skírnir - 01.01.1881, Qupperneq 139
NOREGUR. 139 staðfestumemiírnir og «stoSir þegnfjelagsinso kalla hann fals- postula aldarinnar og prjedikara böls og byltinga*). Björnstjerne Björnson hefir á seitíni árum snúizt algjörlega a8 þjóbveldinu, og haldiö ví8a fyrirlestra um ágæti þess og yfirburSi. Enn fremur hefir hann bæöi í ræðum og blaSagreinum vilja8 sannfæra menn um, ab svo margt, sem menn hafa gert aÖ trúargreinum, eöa hötuÖatriÖum trúar sinnar eptir biblíunni eÖa samþykktum kirkjunnar væri ekki annaS enn einberar hjegiljur og bjátrúar- villur. I haust e& var kom bæklingur á prent eplir hann, sem hann kalla8i: «Af mine Foredrag om Republikken» (Úr fundar- ræöum mínum um þjóöveldiö), en því hefir veriÖ snaraÖ á íslenzku**), og mun þegar komiö sumun lesendum «Skírnis» fyrir sjónir. Hann feröaöist þá til Bandaríkjanna í NorÖurameríku og hefir veriö þar í vetur, en mest í feröum til ýmissa «ríkja» og borga, og haldiö þar fundaræöur, er fólk var fyrir af norrænu eöur Noröurlanda kyni. EfniÖ var sumpart um þjóölíf og þegnlíf í Noregi og á NorÖurlöndum eÖa stefnu þess, og mark og skapnaÖ á þeim tíma, setn nú fer í hönd, en sumpart um trúarefni, þar sem skáldiö lýsti því, hvernig sjer hefÖi tekizt aÖ hverfa meÖ öllu frá enum kristnu eöa kirkjulegu fræöum, aö-sleppa enum árangurs- *) í fyrra sumar stóð grein eptir B. Björnson í Vínarblaðinu «Neue freie Presse* um ráðherraskiptin í Svíþjóð (er Posse greifi tók við forstöðu ráðaneytisins), og var þar þetta í um konung: «Af tign- arstigum eru þeir ekki komnir, Bernadotte og hans niðjar. Hann bjó í lítilli borg á Suðurfrakklandi, flutti mál og seldi peninga á leigu. Hann var af Gyðingakyni, og ættin ber þess enn merki. Saga niðja hans er hin frægilegasta og frumkyninu til mesta heið- urs, en á veldisstólnum hefði þeim orðið það mest til vegs, ef þeir hefðu betur svarið sig í borgaraættina og samið sig betur enn þeir hafa gert við þingbundið konungsvald. Oskar konungur annar er gagntekinn af lotningu fyrir konunglegu ætterni, og finnur til köll- unar hjá sjer að halda uppi á vorri öld veldisstólinum og altarinu í þeirra dýrðarljóma. Hann er stórmeistari frímúrara og fullur vandlætis í því embætti, en allir vita að þessu fjelagi hagar sjerlega til í Svíþjóð, konungurinn er miðsól þess, því konungur Svía þykir vera bæði "keisari og páfi prótestanta." • **) þýðingin eptir Eirík Jóusson; prentuð aptan við «Skuld» IV. árg. 127—135, en með sínu blaðsíðutali.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.