Tíðindi frá nefndarfundum íslenzkra embættismanna í Reykjavík - 01.01.1839, Side 56
56
í bænuin og hreppnum, væru sveitlægir, þá hugbu
fundarmenn, a«b úr þeim ætti afe leysa þannig, aí)
bæinn og hreppinn væri í tilliti til annara hreppa
ab álíta hin fyrstu árin eptir ahskilnabinn sent
eitt, en aö því leiti vafi yrbi á, hvört bærinn eíia
hreppurinu ætti aí) annast einhvörn þurfamann,
þá skyldi þessi vera þar sveitlægur er hann heffei
dvalib hinn mesta hluta af 5 árum, ellegar þó
heldur sérhvör þurfamabur verba sveitlægur þar
sem hann væri, þá hann eptir abskilnabinn þyrfti
á sveitarstyrk ah halda, þegar hann fyrir og eptir
ahskilnabinn heffei dvalih til samans í bænum og
hreppnum um 5 ára tíma.
Ab því leiti snerti frumvarpih til tilskipunar-
innar um Reykjavíltur bæarstjórn, þá stúngu
fundarmenn ab vísu uppá nokkrum breytíngum í
sumum greinum þess, en létu jafnframt í Ijósi,
aí) ef frumvarpií) yrSi lögleidt, mundi þab ekki
a?) eins koma líkri skipun á í Reykjavík, sein í
kaupstöíiunum í Daninörku, heldur og aö líkinduin,
þegar á allt væri litií), stufela ti!, ab meiri reglu-
semi og nákvæmni yrSi höfí) vib, í öllu sein vib-
víkur stjórn bæarins og hreppsins, og hagsmuna
hvörs um sig. Einkum mundi reglugjörfein koma í
góbar þarfir, ef bærinn, eins og ab líkindum, ré&i,
yxi aS fólkstölu og velmeigun, og af því mundi
aptur lei&a, aíi honum færi fram í inörgu tilliti.
þó kvá&ust fundarmenn ver&a aS játa því, er
kansellíiib í bréfi sínu viki á, a? sú ákvöríun