Samvinnan - 01.10.1933, Qupperneq 150

Samvinnan - 01.10.1933, Qupperneq 150
372 S A M V I N N A N ljóst, að fjárflóttamaðurinn veitir með nærveru sinm ágóða því landi, sem hann dvelur í. En jafnaugljóst er, að hann skaðar sitt eigið land með fjarveru sinni um jafnmikið fé, því að ekki getur hann eytt þeim pening- um heima eða hagnýtt þá, sem hann greiðir í öðru landi. Ef til vill andmæla menn þessu á þann veg, að fjár- flóttamaðurinn eyði ekki þessum peningum fyrir ekki neitt, hann noti þá blátt áfram sér til lífsviðurværis í út- landinu. Ef Englendingar eyði t. d. 50 miljónum franka í Sviss, þá hafi þeir notað svissneskar vörur fyrir þetta verð, svo að hér sé ekki um að ræða annað en skipti á enskum og svissneskum vörum, þegar öllu er á botninn hvolft, því að vel getur átt sér stað, að Svisslendingar noti einmitt þessa ensku peninga til þess að kaupa fyrir þá enskar vörur. En hér við er það að athuga, að óhætt er að fullyrða, að þessar 50 miljónir eru miklu meira virði en vörur þær, sem ensku gestirnir kaupa í Sviss. 1. Af því að þeir kaupa þar allt dýrara en það kostar. Því verður ekki á móti mælt, að tæpast er til sú ferðamanna- borg í heimi, að kaupmenn hafi ekki tvenns konar verðlag á vörum sínum, annað fyrir útlendinga, en hitt fyrir landa sína. 2. í öðru lagi af því, að útlendingur greiðir oft fé fyrir hagnýtingu nytsemda, sem eru þess eðlis, að þær eyðast ekki við neyzluna. Þegar útlendingur leigir sér heilt hús um sumartímann eða fær sér fylgdarmann um ókunna stigu, til þess að geta notið góðviðris, horía yfir blátt haf og hvíta fjallstinda, þá eyðir hann ekki neinu af nytsemdum landsins. Hann greiðir landinu eins konar rentu, í líkingu við þá, sem landeigandi fær, sem ræður yfir einhverjum sérstökum náttúrugæðum. Og hvers vegna ætti ekki fögur útsýn í Sviss, heiðbláar hafs- víkur í Nizza, fossamir í Noregi og fomar minningar í Italíu — hvers vegna ætti ekki allt þetta að vera löndum þessum tekjulind, alveg eins og kolanámur og skógar. Sama máli gegnir um einstaka menn. Ef ég á í land- areign minni eitthvert náttúruundur, sem ég get selt að- göngu að, svo sem helli, fomar rústir o. s. frv., þá er það
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Samvinnan

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Samvinnan
https://timarit.is/publication/340

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.