Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1985, Qupperneq 102

Andvari - 01.01.1985, Qupperneq 102
HÖSKULDUR ÞRÁINSSON Um athugun á framburði og eðlilegt mál 1. Inngangur Þessi grein er að mestu leyti samhljóða framsöguerindi sem ég flutti á ráð- stefnu sem íslenska ntálfræðifélagið efndi til í septentber 1984. Erindið var síðan flutt í útvarp í janúar 1985, að mestu óbreytt. Greinin ber auðvitað nokkur nterki þessa uppruna síns. Á ráðstefnunni höfðu hlustendur í höndum nokkur blöð með textum, línuritum og töflum sem ég vísaði til í máli rnínu. Hér hefur verið reynt að birta það mestallt og reyndar hef ég lagfært sumt af því lítið eitt. En ég hef ekki endursamið erindið að neinu verulegu leyti og bið lesendur að hafa það í huga. Greinin er í þrem hlutum. í fyrsta hlutanum ræði ég svolítið almennt um það við hvað þeir fræðimenn fást sent telja sig stunda málfræðirannsóknir. í öðru lagi rifja ég upp nokkur atriði úr umræðum um framburðarmál vet- urinn 1983—84 og vík að þætti alþingismanna í þeim, en lesendur muna kannski að alþingismenn samþykktu sérstaka þingsályktunartillögu urn framburðarkennslu í íslenskum skólum í þinglok 1984. í síðasta hluta greinarinnar reyni ég svo að færa rök að því að slík framburðarkennsla geti ekki orðið nema kák eitt ef hún styðst ekki við niðurstöður rannsókna á því hvernig íslendingar tala í raun og veru heldur bara einhver einstök dæmi sem hver étur upp eftir öðrum. Vona ég að þessi hluti greinarinnar sýni að þær grundvallarrannsóknir sem stundaðar eru við háskóla geta oft tengst skólastarfi býsna náið og fljótt. 2. Viðfangsefni málfræðinga Veturinn 1983—84 urðu nokkuð líflegar umræður hér á landi um fram- burðarmál. Hluti þeirra fór fram í blöðum og þá var stundum látið að því liggja að íslenskir málfræðingar, og þá einkum þeir sem starfa við Háskóla íslands, ættu fyrst og fremst að leiðbeina fólki um það hvernig því bæri að tala móðurmál sitt. Sumir okkar settu hins vegar fram þá skoðun að slíkt starf væri naumast í verkahring málfræðingá sem fræðimanna og það gæti að minnsta kosti alls ekki talist aðalhlutverk þeirra að sinna slíku. Þetta virt-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.