Búskapur hins opinbera 1980-1989 - 01.03.1991, Qupperneq 39

Búskapur hins opinbera 1980-1989 - 01.03.1991, Qupperneq 39
Næsta land er Grikkland meö um helming skatt- tekna af óbeinum sköttum. Á öðrum Norður- löndum og í ríkjum OECD er þetta hlutfall um 37% að meðaltali. Beinir skattar eru umtalsvert lægri á íslandi en í flestum OECD-ríkjunum. Þeir skiluðu hinu opinbera aðeins 7,0% af VLF að meðaltali á árunum 1980-1988. Á öðrum Norðurlöndum skiluðu þeir hins vegar rúmlega 21% af VLF og í OECD-ríkjunum 14% af VLF. í Danmörku eru beinir skattar hæstir eða tæplega 28% af VLF, en þá er þess að geta að tryggingariðgjöld eru þar mjög lág eða aðeins l'A% af VLF. Lægstir eru beinu skattarnir í Grikklandi, eða 5,7% af VLF. Hlutur tryggingariðgjalda af vergri lands- framleiðslu er einnig mjög lítill hér á landi, eða 1,2% af VLF að meðaltali sámanborið við 8,1% á hinum Norðurlöndunum og 9,6% í OECD- ríkjunum. Ef lögbundnargreiðslurí lífeyrissjóð- ina hér væru taldar til tryggingariðgjalda, eins og gert er í flestum OECD-ríkjanna, mætti hækka hlutfall iðgjaldanna um 3,3% af VLF. Pá er aðeins tekið mið af raunverulegum greiðsium í lífeyrissjóði en ekki áunnum réttindum. Sömu- ef barnabætur væru færðar gjaldamegin en ekki dregnar frá tekjusköttum. Hlutfall heildartekna hækkaði við það upp í tæplega 38% af VLF á tímabilinu 1980-1988. Að teknu tilliti til þeirra breytinga er urðu á árunum 1988 og 1989 verður tekjuhlutfallið um 42% af VLF á árinu 1989. Og eru þá reiknuð bæði iðgjöld lífeyrissjóða, sem eru 4% af VLF, og barna- og húsnæðisbætur sem eru 1,5% af VLF. 2.4.3 Vinnuafl hins opinbera. Vinnuaflsnotkun hins opinbera kemur fram í töflu 2.16, en hún sýnir annars vegar vinnuaflið sem hlutfall af fólksfjölda og hins vegar hlut- deild hins opinbera í vinnuaflsnotkuninni í ríkjum OECD á árunum 1980-1988. Þar sést að í þjónustu hins opinbera hér á landi eru um 16,7% af vinnuafli landsins, sem er nokkuð hærra hlutfall en í OECD-ríkjunum að meðal- tali, en þar er samskonar hlutfall 15,2%. Hins vegar er þetta hlutfall töluvert lægra en á öðrum Norðurlöndum, þar sem hlutfallið var 26,2% að meðaltali á árunum 1980-1988. Þá sést einnig í töflunni að atvinnuleysið hefur verið umtalsvert hærra í OECD-ríkjunum og á Norðurlöndum en leiðis mætti hækka beina skatta um 1% af VLF hér á landi á þessu tímabili. Tafla 2.16 Hlutdeild vinnuafls hins opinbera f OECD-ríkjunum að meðaltali árin 1980-1988 . Önnur - Hlutfall af VLF - Norður- fstand ísland lönd OECD 1988 % % % % Meðaltals hlutfall vínnuafls af fótksfjölda 1980-1988 50,3 52,1 45,9 54,4 Hlutf. vinnuafls hins opinbera af heitdarvinnuaftsnotkun 16,7 26,3 15,2 17,4 Meðaltals hlutfall vinnuafls af fólksfj. 15 tit 64 ára 79,1 79,5 69,4 84,6 Atvinnuleysi 0,7 4,6 7,5 0,7 37
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Búskapur hins opinbera 1980-1989

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búskapur hins opinbera 1980-1989
https://timarit.is/publication/1002

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.