Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.03.1977, Qupperneq 52

Tímarit Máls og menningar - 01.03.1977, Qupperneq 52
Tímarit Máls og menningar En bastarðurinn dóttir Lés, Kordelía, sú sem var ekki getin „á vígðum hjóna- beði“ var að hans dómi jafndygg Játmundi (að vísu ekki í upphafsatriðinu þar sem Lér notaði sama orð („kind“: „I loved her most, and thought to set my rest / On her kind nursery, I. 1, 122—23)). Lér telur að dæturnar af „vígðum hjónabeði", Regan og Góneríl, hafi reynst jafngrimmar og Játgeir. Þess vegna segir hann: Ég náða þennan mann. Hvert er þitt afbrot? Hórdómur? Ekki áttu að deyja, deyja fyrir hór? Nei. (IV. 6, 109—11) Lýsing Kordelíu á ásýnd Lés þegar hann er smrlaður orðinn hefur að geyma annan orðaleik sem vísar til kokkálaðs eiginmanns (Crowned with rank fumiter and furrow-weeds, / With hardocks, hemlock, nettles, cuckoo-flowers. IV. 4, 3—4). Til viðbótar mætti sýna fram á það með gildum rökum að persóna Lés sæki í raun og veru til sannsögulegrar persónu, Hinriks VIII. Hann sakaði aðra konu sína, Anne Boleyn, um hórdóm og blóðskömm (með bróður sínum) og lét hálshöggva hana. Dóttir hans, sem þar með var gerð bastarður að lögum, var sú fræga kona Elísabet fyrsta. Hún, meydrottningin, er vafalaust fyrirmynd Kordelíu. Eins og Hinrik VIII. er Lér harðstjóri og sjúkur af sárasótt. Þannig er lýsing hans á skapnaði kvenna neðan mittis uppfull af kynsjúkdómalíking- um: Já, þar er víti, myrkur, eisa og eldur, brennisteins-svað og svækja, fordæming. (IV. 6,128—29) (There’s hell, there’s darkness, there is the sulphurous pit: Burning, scalding, stench, consumption.) Mjög snemma í leikritinu kemur Lér upp um það að Kordelía sé hórgetin: hrak, sem blöskrar Náttúrunni að gangast við. (I. 1, 211—12) (a wretch whom Nature is ashamed Almost t’acknowledge hers.) Orðið „ónáttúrlegur”, sem kemur fyrir hvað eftir annað alls staðar í leikritinu, er mildara heiti á bastarði. Tilsvör á borð við þetta, sem Lér beinir að Frakka- kóngi, hafa menn leitt hjá sér hingað til sem skáldlegar umorðanir eða lík- ingar: Eigðu hana, Frakki! Fyrir augu mín hún framar aldrei kemur! Hún skal þín! Mín dóttir er hún ekki. (I. 1, 261—62) (Thou hast her, France; let her be thine, for we Have no such daughter.) 40
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.