Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.06.2010, Qupperneq 106

Tímarit Máls og menningar - 01.06.2010, Qupperneq 106
Þ ó r u n n E r l u - Va l d i m a r s d ó t t i r 106 TMM 2010 · 2 eðlilegt. Sjúkleg samkeppni kvenna liggur djúpt í eðlinu, því skyldustu apar eru fjölkvæniskarlar. Kristna módelið, sem skaffar hverjum karli bara eina, bætir ekki úr, heldur eykur samkeppni kvenna á milli og er þvers á fjölkvænishvatir karla. Kvenapar eru líka til í mikið tusk á köflum, en vöðvar alfaapans sem eignar sér hópinn heldur öðrum körlum burtu. Módelið er fínt að því leyti að kvenaparnir hjálpast að með ungana. Miðað við fjölkvæni eðlisins er einkvænismódelið lífstíðargildra sem gott fólk fellur í ævilangt, fólk sem elskar börnin sín og fælist að meiða þau og foreldra og tengdamæður sem treysta á stórfjölskyldusamheldni. Auk þess sem skilnaður og frelsi einstæðra er fjárhagsleg martröð. Bara ríkt fólk getur skilið án þess að meiða börnin sín með yfirvinnu og óhemju stressi. Sérhver skilnaður meiðir börn og þegar kurl koma til grafar og sexvíman rennur af fólki skynja margir að þeir elska börnin meira en sjálfan sig og finna ægilega til. Börn meiðast þó mismikið við skilnaði og minna síðustu áratugi eftir að fyrirbærið fór að venjast. Makar eiga þó enn til að veslast upp úr krabbameini eftir skilnað. Áfallahjálpin er ekki farin að teygja sig nógu vel þangað. Nú höfum við teygt okkur nokkuð langt frá Öskubusku, en þó ekki, tengingin var til að skýra samkeppni kvennasögunnar, sem er lífs- sögulega djúp. Ævintýrin gömlu fjalla mjög um stjúpur og stjúpa en ekki um skilnað, því hann var bannaður. Annað fyrirbæri bjó til vondar stjúpur og vonda stjúpa: lágur meðalaldur og tíð dauðsföll kvenna á sæng og karla í stríði. Öskubuskuævintýrið kennir purkunarlaust að stjúphyskið sé vont, sem er grimmt, því í gamla samfélaginu var sá pakki líka algengur. Séríslensk grimmd og fegurð Í samtímanum deyja fáir ungir í hjónabandi, en þess fleiri skilja. Á fyrri tímum var eina viðurkennda skilnaðarsökin að debetum conjugale eða hjúskaparskyldunni væri ekki sinnt. (Undir rós = kynlíf.) Á íslenskum pappír þurftu bæði að vilja skilnað til að hann fengist, þar til komið var fram á 20. öld. Minni legorðsbrot kostuðu sekt eða húðlát. Þrefalt hór kostaði drekkingu kvenna og hengingu karla og var framfylgt á Þingvöllum. Allt fram til 1870 héngu leifar af Stóra dómi uppi, sem léku fólk grimmilega fyrir kynlíf utan hjónabands. Ekki er því að furða að enn eimi eftir af fordæmingu frjálsra ásta. Hér sem annars staðar píndi gamla samfélagið fólk í hjónaband eftir vilja foreldra og fjárhaldsmanns. Flestöll leikrit og skáldsögur síðari
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.