Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Volume

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Page 15

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Page 15
ISLANDS VÁBEN 15 omstændighed, at de allerede opgives i kongens næste segl, benyttet fra juli 1285, og ikke siden genoptages, se figur 5. Jeg har ikke, hvei’ken i middelalderlige vábenb0ger eller andet- steds, set nogen sikker dokumentation for, at det norske váben har været f0rt med de nu benyttede tinkturer, guld I0ve og rodt felt, forud for 1280. Jeg har heller ikke set nogen overbevisende doku- mentation for, at der pá noget tidspunkt har været roser i Eirik Magnussons virkelige, i farver malte vábenskjold. At der ogsá har været roser i skjoldet i et samtidigt, ifolge Gustav Storm (endnu) i 1289/90 benyttet — men desværre kun ved en tegnet kopi doku- menteret — norsk kongesegl eller prinsessesegl, hvilket skjold i0vrigt kun indeholder en 0kse og altsá ingen love (jfr. det ovenfor anf0rte sted i Palgrave: Antient Kalendars and Inventoi’ies), kan intet ændre ved det anf0rte. Ogsá i dette segl kan roserne blot have haft den samme rent sfragistiske funktion og kun skullet angive skjoldets bundfarve. Et andet eksempel pá angivelse af tinkturer i segl ved sádanne midler — og ságar netop af rodt ved hjælp af roser — haves for- mentlig i kong Valdemar Atterdags fra 1356 til 1365 benyttede rettertingssegl, i hvilket Dannebrogs r0de felter i den ensfarvede seglflade er angivet ved str0ning med roser, medens korsets hvide farve — der i et til flaget svarende skjold skal være af s0lv •— er angivet ved damascering med et rankem0nster, se figur 6. Damas- ceríng anvendes ofte i segl til angivelse af s0lv. Jeg er opmærksom pá, at en ramme omkring skjoldet i dette segl ogsá er stroet med i'oser, men finder ikke, at dette taler afg0rende imod den anf0rte udlægning af rosernes (og damasceringens) betydning i selve skjol- det. En ændring af tinkturerne i det norske váben i forbindelse med tilfojelsen af 0ksen (og kronen) kan ogsá have været motivei’et af hensyn til Skotland, hvis váben oprindelig kuix var en i guld felt stáende r0d I0ve, omkring hvilken der senere anbragtes en rod lilje- besat dobbeltstreng. Sporgsmálet om, hvorvidt der ved den omhandlede lejlighed er foretaget en ændring af tinkturerne i det norske váben, har imidler- tid ingen afg0rende betydning for det her omhandlede islandske váben. Hvad selve kompositionen af dette váben for „kongen af Island“ angár, ligger det sáledes, at der hverken er noget unorsk eller noget anakronistisk i, at det págældende váben indeholder et skjold-
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116
Page 117
Page 118
Page 119
Page 120
Page 121
Page 122
Page 123
Page 124
Page 125
Page 126
Page 127
Page 128
Page 129
Page 130
Page 131
Page 132
Page 133
Page 134
Page 135
Page 136
Page 137
Page 138
Page 139
Page 140
Page 141
Page 142
Page 143
Page 144
Page 145
Page 146
Page 147
Page 148
Page 149
Page 150
Page 151
Page 152
Page 153
Page 154
Page 155
Page 156

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.