Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Árgangur

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Síða 15

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Síða 15
ISLANDS VÁBEN 15 omstændighed, at de allerede opgives i kongens næste segl, benyttet fra juli 1285, og ikke siden genoptages, se figur 5. Jeg har ikke, hvei’ken i middelalderlige vábenb0ger eller andet- steds, set nogen sikker dokumentation for, at det norske váben har været f0rt med de nu benyttede tinkturer, guld I0ve og rodt felt, forud for 1280. Jeg har heller ikke set nogen overbevisende doku- mentation for, at der pá noget tidspunkt har været roser i Eirik Magnussons virkelige, i farver malte vábenskjold. At der ogsá har været roser i skjoldet i et samtidigt, ifolge Gustav Storm (endnu) i 1289/90 benyttet — men desværre kun ved en tegnet kopi doku- menteret — norsk kongesegl eller prinsessesegl, hvilket skjold i0vrigt kun indeholder en 0kse og altsá ingen love (jfr. det ovenfor anf0rte sted i Palgrave: Antient Kalendars and Inventoi’ies), kan intet ændre ved det anf0rte. Ogsá i dette segl kan roserne blot have haft den samme rent sfragistiske funktion og kun skullet angive skjoldets bundfarve. Et andet eksempel pá angivelse af tinkturer i segl ved sádanne midler — og ságar netop af rodt ved hjælp af roser — haves for- mentlig i kong Valdemar Atterdags fra 1356 til 1365 benyttede rettertingssegl, i hvilket Dannebrogs r0de felter i den ensfarvede seglflade er angivet ved str0ning med roser, medens korsets hvide farve — der i et til flaget svarende skjold skal være af s0lv •— er angivet ved damascering med et rankem0nster, se figur 6. Damas- ceríng anvendes ofte i segl til angivelse af s0lv. Jeg er opmærksom pá, at en ramme omkring skjoldet i dette segl ogsá er stroet med i'oser, men finder ikke, at dette taler afg0rende imod den anf0rte udlægning af rosernes (og damasceringens) betydning i selve skjol- det. En ændring af tinkturerne i det norske váben i forbindelse med tilfojelsen af 0ksen (og kronen) kan ogsá have været motivei’et af hensyn til Skotland, hvis váben oprindelig kuix var en i guld felt stáende r0d I0ve, omkring hvilken der senere anbragtes en rod lilje- besat dobbeltstreng. Sporgsmálet om, hvorvidt der ved den omhandlede lejlighed er foretaget en ændring af tinkturerne i det norske váben, har imidler- tid ingen afg0rende betydning for det her omhandlede islandske váben. Hvad selve kompositionen af dette váben for „kongen af Island“ angár, ligger det sáledes, at der hverken er noget unorsk eller noget anakronistisk i, at det págældende váben indeholder et skjold-
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118
Síða 119
Síða 120
Síða 121
Síða 122
Síða 123
Síða 124
Síða 125
Síða 126
Síða 127
Síða 128
Síða 129
Síða 130
Síða 131
Síða 132
Síða 133
Síða 134
Síða 135
Síða 136
Síða 137
Síða 138
Síða 139
Síða 140
Síða 141
Síða 142
Síða 143
Síða 144
Síða 145
Síða 146
Síða 147
Síða 148
Síða 149
Síða 150
Síða 151
Síða 152
Síða 153
Síða 154
Síða 155
Síða 156

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.