Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1971, Qupperneq 15

ISLANDS VÁBEN
15
omstændighed, at de allerede opgives i kongens næste segl, benyttet
fra juli 1285, og ikke siden genoptages, se figur 5.
Jeg har ikke, hvei’ken i middelalderlige vábenb0ger eller andet-
steds, set nogen sikker dokumentation for, at det norske váben har
været f0rt med de nu benyttede tinkturer, guld I0ve og rodt felt,
forud for 1280. Jeg har heller ikke set nogen overbevisende doku-
mentation for, at der pá noget tidspunkt har været roser i Eirik
Magnussons virkelige, i farver malte vábenskjold. At der ogsá har
været roser i skjoldet i et samtidigt, ifolge Gustav Storm (endnu) i
1289/90 benyttet — men desværre kun ved en tegnet kopi doku-
menteret — norsk kongesegl eller prinsessesegl, hvilket skjold i0vrigt
kun indeholder en 0kse og altsá ingen love (jfr. det ovenfor anf0rte
sted i Palgrave: Antient Kalendars and Inventoi’ies), kan intet ændre
ved det anf0rte. Ogsá i dette segl kan roserne blot have haft den
samme rent sfragistiske funktion og kun skullet angive skjoldets
bundfarve.
Et andet eksempel pá angivelse af tinkturer i segl ved sádanne
midler — og ságar netop af rodt ved hjælp af roser — haves for-
mentlig i kong Valdemar Atterdags fra 1356 til 1365 benyttede
rettertingssegl, i hvilket Dannebrogs r0de felter i den ensfarvede
seglflade er angivet ved str0ning med roser, medens korsets hvide
farve — der i et til flaget svarende skjold skal være af s0lv •— er
angivet ved damascering med et rankem0nster, se figur 6. Damas-
ceríng anvendes ofte i segl til angivelse af s0lv. Jeg er opmærksom
pá, at en ramme omkring skjoldet i dette segl ogsá er stroet med
i'oser, men finder ikke, at dette taler afg0rende imod den anf0rte
udlægning af rosernes (og damasceringens) betydning i selve skjol-
det.
En ændring af tinkturerne i det norske váben i forbindelse med
tilfojelsen af 0ksen (og kronen) kan ogsá have været motivei’et af
hensyn til Skotland, hvis váben oprindelig kuix var en i guld felt
stáende r0d I0ve, omkring hvilken der senere anbragtes en rod lilje-
besat dobbeltstreng.
Sporgsmálet om, hvorvidt der ved den omhandlede lejlighed er
foretaget en ændring af tinkturerne i det norske váben, har imidler-
tid ingen afg0rende betydning for det her omhandlede islandske
váben.
Hvad selve kompositionen af dette váben for „kongen af Island“
angár, ligger det sáledes, at der hverken er noget unorsk eller
noget anakronistisk i, at det págældende váben indeholder et skjold-