Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1982, Side 27
Læknadeild og fræðasvið hennar
25
Association for Medical Education in
Europe (AMEE).
Þetta Evrópusamband um læknamennt-
un var stofnað árið 1972 í Kaupmannahöfn.
Markmið þess er að stuðla að bættri lækna-
menntun, rannsóknum og framförum í
kennslutækni og koma á persónulegum
tengslum þeirra sem læknakennslu sinna
víðs vegar í Evrópu. Aðild getur verið með
ýmsu móti: Landssambönd um lækna-
kennslu, þar sem þau finnast, fjölþjóða-
sambönd, t.d. NFMU, eða félög einstakl-
inga sem læknakennslu hafa með höndum.
AMEE heldur stjórnarfund einu sinni á
ári, venjulega að haustinu, og hefur tíðkast
að halda um leið nokkurra daga umræðu-
þing þar sem tekin eru ákveðin efni til um-
fjöllunar.
Haustið 1981 var Félag læknakennara
stofnað af nokkrum kennurum læknadeild-
ar H.í. Félagið sótti um inngöngu í AMEE,
°g er ísland þar með orðið formlegur aðili
samtakanna.
Nesstofa
Hús það, sem var aðsetur fyrsta land-
læknis á íslandi og einhver fyrsta meiri
háttar byggingin sem hér var reist, er nú að
fullu komið í eigu ríkisins.
• msir áhugamenn hafa barist fyrir end-
urreisn og viðgerð á Nesstofu, og lagt hefur
verið til að þar verði komið upp læknis-
fræðilegu minjasafni og rannsóknastofnun
a sviði sögu heilbrigðismála. í þeim hópi
hefur verið fremstur í flokki prófessor, dr.
med. Jón Steffensen, sem hefur ásamt konu
sinni lagt þessu máli lið með söfnun og
merkingu gamalla læknisfræðilegra muna
°g stórum peninga- og bókagjöfum.
Læknadeild er mikið í mun að þetta mál
komist sem fyrst í höfn.
Snemma árs 1981 fór deildin þess á leit
við menntamálaráðherra, bæði skriflega og
1 viðtölum, að hann beitti sér fyrir því að
framkvæmdum við Nesstofu yrði hraðað og
heimild fengist í fjárlögum til að ráða for-
stöðumann að Nesstofu, sem yrði þá tengd-
ur læknadeild og héldi uppi fræðslu í sögu
læknisfræðinnar jafnframt rannsóknastarfi
og safnvörslu. Ráðherra var minntur á 70
ára afmæli læknadeildarog háskólans og að
rúmlega 100 ár væru liðin frá upphafi
formlegrar læknakennslu í landinu. Hann
tók vel í málið, en þar við sat.
Stiklað á tölum
Það getur verið áhugavert að glöggva sig
nokkuð á þróunarsögu læknadeildar eða
rýna í ýmsa þætti hennar og bera saman frá
einum tíma til annars.
Þegarlæknadeild tekurtil starfa árið 1911
eru kennarar 10, þar af tveir prófessorar,
og nemendur 23. Rúmum áratug síðar
(1922—23) hafði einn dósent bæst við
kennaraliðið. og nemendur voru 38. Árið
1940, þegar flutt er í nýju háskólabygging-
una, eru kennarar níu, þar af fjórir prófess-
orar, og nemendur 93.
Upp úr þessu fór nemendum að fjölga
verulega, og í nokkrum takt við það varð
veruleg aukning á kennaraliði eftir 1960.
Haustið 1982 er fjöldi prófessora (þ.e.
heimildir) 20, dósentar og lektorar eru þá
50, flestir í hlutastarfi (37%), svarandi til
23ja stöðugilda. Fjöldi læknanema 457.
Sumir af kennurum læknadeildar sinna
talsverðri kennslu í öðrum deildum háskól-
ans, aðallega þó í tannlæknadeild svo og hjá
námsbrautum í hjúkrunarfræðum og
sjúkraþjálfun.
Á árabilinu 1911—1980 útskrifuðust 960
kandídatar frá læknadeild Háskóla íslands.
Við skulum renna augunum yfir meðal-
fjölda útskrifaðra kandídata hvers áratugar,
og sjáum við þá hvert stefnir. í aftasta dálki
er meðalfólksfjöldi hvers áratugar til sam-
anburðar.