Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1982, Side 92
90
Árbók Háskóla íslands
4.1 Jarðeðlisfræðistofa
Starfsemi
Verkefnaval jarðeðlisfræðistofu ræðst að
verulegu leyti af sérstöðu íslands, bæði
jarðfræðilegri stöðu landsins á virkum út-
hafshrygg og þeim aðferðum sem hér tíðk-
ast við vinnslu orku frá jarðhitasvæðum og
jökulám. Við stofuna eru stundaðar rann-
sóknir á jarðskjálftum, eldvirkni, jarðhita,
jöklum, jarðsegulsviði, segulmögnun bergs
og gerð jarðskorpunnar og möttulsins undir
landinu. Þessar rannsóknir hafa ekki ein-
ungis menningarlegt gildi, heldur stuðla
niðurstöður þeirra að viðhaldi nútímaþjóð-
félags í þessu landi, sem stundum er sagt að
sé á mörkum hins byggilega hluta jarðar-
innar.
Mörg rannsóknaverkefnanna eru unnin í
samvinnu við aðrar stofnanir, bæði inn-
lendar og erlendar. Af innlendum sam-
starfsaðilum má nefna Orkustofnun, Veð-
urstofuna, Almannavarnir, Norrænu eld-
fjallastöðina, Landsvirkjun, Hitaveitu
Reykjavíkur, Rafmagnsveitur ríkisins,
Verkfræðistofnun háskólans, Vegagerð rík-
isins og Jöklarannsóknafélagið. Erlendar
samvinnustofnanir eru m.a. Jarðfræðistofn-
un Bandaríkjanna, Kaupmannahafnarhá-
skóli, Háskólinn í Bern, State University of
New York í Buffalo, Lamont-Donerty
Geological Observatory í New York, Uni-
versity of Nebraska í Lincoln, Technische
Universitát í Múnchen, Australian National
University í Canberra, University of Dur-
ham, New Mexico Institute of Mining and
Technology og Lawrence Berkeley Labora-
tory í Kaliforníu.
Ritstörf hafa verið stunduð í talsverðum
mæli, og hafa niðurstöður rannsóknanna
verið birtar í skýrslum, bókum og tímarit-
um, bæði innlendum og erlendum. Margar
af niðurstöðunum hafa vakið verðskuldaða
athygli innanlands sem utan, enda er hér á
landi betri aðstaða en víða annars staðar til
að rannsaka suma þýðingarmikla eðlisþætti
jarðarinnar, einkum þá sem snerta landrek
og eldvirkni.
Starfslið
Jarðeðlisfræðistofa varð til, þegar jarð-
vísindastofu var skipt í tvennt um áramót
1981—82. Fyrir þann tíma rúmaðist starf-
semin innan jarðeðlisfræðideildar jarðvís-
indastofu. Deildarstjóri og síðar stofustjóri
var Leó Kristjánsson.
Við stofuna starfa tveir fastráðnir kenn-
arar, þrír sérfræðingar og aðstoðarsérfræð-
ingur. Auk þess starfa þar lausráðinn að-
stoðarsérfræðingur, tæknifræðingur og
rannsóknarmaður. Rannsóknarfólk og
stúdentar hafa unnið við ýmis tímabundin
verkefni.
Verkefni
Verkefnum, sem unnið var að á árunum
1979—82, má í grófum dráttum skipta í
fjóra flokka:
A. Skjálflavirkni, jarðskorpuhreyfingar og
eldvirkni
1. Landsnet skjálftamæla.
Raunvísindastofnun hefur umsjón með
rekstri og viðhaldi u.þ.b. 35 jarðskjálfta-
mælistöðva á landinu. Tilgangur mælanets-
ins er tvíþættur: í fyrsta lagi samtímaeftirlit
með hræringum með tilliti til eldgosa- og
jarðskjálftahættu, og í öðru lagi söfnun á
gögnum til rannsókna á eðli og orsökum
jarðskjálfta og gerð jarðskorpunnar á ís-
landi. Yfirlit um jarðskjálftavirkni og ágrip
af niðurstöðum rannsókna eru birt í
Skjálftabréfi, sem Raunvísindastofnun og
Veðurstofa gefa út.
2. Jarðskjálftar á umbrotasvæðum ís-
lands.
Unnið er úr mæligögnum frá landsneti
skjálftamæla og ákvörðuð upptök og stærð
allra helstu jarðskjálfta á Islandi og í næsta