Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1982, Side 122
120
Árbók Háskóla íslands
1956 og 1958, og þætti mér vænt um, að
áframhald gæti orðið á því, bar sem mér sem
gömlum fulltrúa Háskóla Islands á alþjóða
íþróttamótum er það ljóst, hversu mikilvægt
það er fyrir okkur Islendinga að nota hvert
gott tækifæri sem gefst til að minna aðrar
þjóðir á að á íslandi býr sjálfstæð og vel
menntuð þjóð, sem á frambærilegt fólk á
hvaða sviði sem er.
Heimsmeistaramótin eru haldin annað
hvert ár, og eru næstu mót í Búlgaríu (vetr-
aríþróttir) og Kanada (sumaríþróttir).
Ráðstefna íþróttastjóra
I Árbókinni fyrir síðasta tímabil gat ég
þess, að í undirbúningi væri námskeið og
ráðstefna íþróttastjóra við háskóla á Norð-
urlöndum, sem mér væri falið að sjá um.
Ráðstefnan var haldin á Laugarvatni í júní
1980 og stóð í 8 daga og þóttist takast ágæt-
lega. Rektor háskólans, Guðmundur
Magnússon, gerði okkur þann heiður að
bjóða gesti velkomna. Menningarsjóður
Norðurlanda lagði fram allgóðan styrk, svo
að þátttaka var sérlega góð, og komu 42
íþróttastjórar og háskólakennarar í íþrótt-
um á ráðstefnuna.
Stundaskrá í íþróttum og íþróttakennsla er
lík því sem áður hefur verið skýrt frá (Árbók
1976—79). Á þessu tímabili hafa eftirtaldir
kennarar séð um íþróttakennsluna auk
undirritaðs: Edda Guðgeirsdóttir, Margrét
Jónsdóttir og Ingibjörg Harðardóttir, sem
hafa kennt konum leikfimi, Marc Coleman,
Patric Bock og Kristinn Jörundsson, sem
kennt hafa körfuknattleik, Igor Nikiforow,
Sigurður Þráinsson, Björgólfur Jóhannes-
son og Steingrímur Sigfússon, kennarar í
blaki, og Sigurður Jóhannsson, sem kennt
hefur júdó um áraskeið, og Guðmundur
Ólafsson, sem hljóp í skarðið fyrir mig í leyfi
mínu og kennt hefur leikfimi og þrekæfing-
ar.
Valdimar Ömólfsson
Mannfræðistofnun Háskóla íslands
Stjóm Mannfræðistofnunar Háskóla Is-
lands, MHÍ, var öll endurkjörin 1981. Ólaf-
ur Ólafsson landlæknir var kosinn formaður
stjómar, en Sigurjón Bjömsson prófessor
endurkjörinn ritari.
Árið 1974 samþykkti háskólaráð sam-
hljóða stofnun og reglugerð MHÍ og
menntamálaráðherra staðfesti hana
skömmu síðar. I reglugerðinni stendur m.a.
að hlutverk MHÍ sé „fyrst og fremst að
annast mannfræðilegar rannsóknir á ís-
lendingum, einkum athuganir á líkams-
einkennum“. Háskóli íslands framfylgdi hér
stefnumörkun frumherja í mannfræðirann-
sóknum á íslendingum og skilningi þeirra á
hugtakinu: mannfræði.
í orðabók Menningarsjóðs yfir íslenskt
mál er orð þetta, í yngri merkingu, stuttlega
og vel skýrt: „Fræðigreinin um þróun
mannsins og kynstofna hans“. Þetta sam-
rýmist einnig skilgreiningu þeirra, er standa
að hinum víðtæku samtökum evrópskra
mannfræðinga, EAA (European Anthropo-
logical Association). Þar er mannfræði
(anthropology) fyrst og fremst talin til nátt-
úruvísinda og skoðuð sem fjölþætt en sam-
ræmd vísindi, sem fást við rannsóknir á
uppruna mannsins og líffrœðilegri þróun
hans. (Liðir í þess konar rannsóknum eru
t.d. athuganir og mælingar á beinaleifum
manna og lifandi fólki.) En mannfræði í
EAA-skilningi tekur einnig að ýmsu leyti