Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1929, Side 46
12
TÍMA.RIT ÞJOÐRÆKNISFELAGS ÍSLENDINGA
þurftu ekki að hafa uein samtök sín
á milli um landnámið. ísland hyggð-
ist lfka af mönnum er komu á
tvístringi, sinn úr hverri áttinni,
úr ýmsum stöðum úr Noregi og
Vesturlöndum, ein og ein skipshöfn
í senn. Slíkt landnám gat ekki átt
sér stað, nema þar sem engri mót-
spyrnu var að mæta. Því var það
og, að tilraun íslendinga til að nema
Vínland, með sama hætti og ísland,
misheppnaðistw Þar voru frum-
öyggjar fyrir, og mótspyrna þeirra
var öflugri en svo, að liinir fámennu
og einangruðu landnemahópar gætu
brotið hana á bak aftur.
Landnemarnir voru þannig eng-
um pólitiskum tengslum bundnir
hver við annan. Því var fyrst
framan af ekkert stjórnarvald til í
landinu, er tæki til þeirra allra, og
engin lög, er giltu fyrir þá alla.
Hvorttveggja þetta urðu landsmenn
að smíða sér sjálfir, og það var
ekki gjört fyr en 930, 56 árum eftir
að byggð landsins hófst. Þegar til
þess kom var ekki um nema tvent
að velja, að leita fyrirmynda erlend-
is eða að skapa eitthvað nýtt og
frumlegt frá eigin brjósti. Menn-
irnir, sem sköpuðu íslensku stjórn-
arskipunina 930, voru margir hverj.
iv fæddir og vaxnir upp í landinu
sjálfu, synir landnámsmanna, fyrsta
íslenska kynslóðin. Bæði þetta og
hinir sérstöku iandshagir á íslandi
gaf þeim alveg einstakt tækifæri til
að sýna frumleik í hugsun, er þeir
settu sér stjórnarskipun og lög, og
eins og vér munum sjá, er fyllsta
ástæða til að ætla, að þeir hafi neytt
þess tækifæris að nokkru, og það
þó að þeir tímar í Norður-Evi’ópu
eigi væru mjög hneigðir til póli-
tískra hugleiðinga.
Annað atriði viðvíkjandi land-
námi íslands, sem vert er að drepa
á, er það, hverskonar menn völdust
til að byggja landið.
Hingað til hefir venjulega verið
talið, að bygging íslands standi í
nánu sambandi við ríki Haralds kon-
ungs hárfagra, sigur hans yfir smá-
konungunum norsku, er hann varð
einn konungur yfir Noregi öllum. Á
síðustu árum hafa nokkrir fræði-
menn þó dregið þessa skoðun í efa.
Sá efi er þó alveg ástæðulaus.
Bygging íslands verður alls eigi
skýrð svo fullnægjandi sé, nema
hún sé skýrð sem afleiðing af
stjórnarfarsbyltingunni, er gjörðist í
Noregi um líkt leyti. Landnám ís-
lands tók mjög stuttan tíma. Það
er talið, að landið hafi orðið albyggt
á 60 árunum næstu eptir að byggð
þess hófst. Fólksflutningunum til
landsins hefir þá lokið. Og fyrstu
15—20 árin af þessu tímabili sýn-
ast tiltölulega fáir hafa flutt til
landsins og landnáminu hafa mið-
að hægt áfram. En um og eptir
890 eykst aðstreymið að landinu allt
í einu stórkostlega og allar ástæð-
ur eru til að ætla, að langflestir
landnámsmanna hafi komið til
landsins á árabilinu 890—910. Af
þessu má sjá, að ástæður þær, er
réðu því að menn fluttu til landsins,
liafa verkað tiltölulega stuttan
tíma, en hafa verið mjög knýjandi,
meðan þær stóðu yfir. En að-
streymið að landinu hefir fyrst og
fremst stafað af sigri Haralds kon-